Forhøjet kolesterol
Forhøjet kolesterol i blodet er en af de hyppigste årsager til hjertekarsygdomme i Danmark.
I denne guide skrevet af førende ekspert får du vigtig information om hvad kolesterol er, hvilken betydning de forskellige kolesteroltyper har, hvordan det giver anledning til hjertesygdom og hvad der afgør om der er behov for at det sænkes eller ej.
Guiden er opdelt i 5 letlæselige og illustrative kapitler.
Kapitler
Kapitel 1 Hvad er kolesterol?
Kolesterol er et fedtstof som er nødvendig for opbygningen af kroppens celler og som indgår i dannelsen af galdesyrer og forskellige hormoner.
For meget kolesterol i blodet giver anledning til dannelse af åreforkalkning, hvilket kan medføre forkalkninger og blodpropper i blodkar til f.eks hjerte, hjerne, nyre og ben.
Kolesterol kommer blandt andet fra kosten, men kroppen selv danner også store mængder af kolesterol.
Fakta om kolesterol
Kolesterol indgår som er en vigtig byggesten i kroppens celler, galdesyre og hormoner
Det meste af kolesterolet i blodet er produceret af kroppen selv
Forhøjet kolesterol giver anledning til åreforkalkning og hjertekarsygdom
Kolesterol kan sænkes med livsstilsændringer og med medicin
Kolesterol bidrager til 4 vigtige funktioner i kroppen:
- Dannelse af cellevægge
- Dannelse af galdesyre
- Dannelse af D-vitamin
- Dannelse af hormoner
Det niveau af kolesterol som skal bruges for at oprette disse funktioner er meget lav. Det skyldes blandt andet at kroppen selv kan producere det kolesterol den skal bruge.
Hvor kommer kolesterol fra?
Kolesterolet i kroppen kommer fra 2 kilder. Den ene kilde er fra kolesterol i kosten. Den anden kilde er fra produktion af kolesterol i kroppen selv. Op mod 80% af kolesterolet der findes i blodet på et givent tidspunkt er produceret i leveren og kun 20% kommer fra kosten. Leveren kan lave kolesterol udfra proteiner og kulhydrater.
Kolesterol i blodet
Da fedstoffer som kolesterol ikke umiddelbart kan opblandes i vand/blod, transporteres kolesterolet rundt i blodet bundet i såkaldte lipoproteiner. Funktionen af disse lipoproteiner er at sørge for kolesterolet hele tiden forbliver opløst i blodet. Lipoproteiner er kugleformede har forskellig størrelse og tynge, og kan på den baggrund inddeles i 5 forskellige typer: HDL, LDL, IDL, VLDL og kylomikron partikler (se figur).
Alle 5 typer af partikler indeholder kolesterol. Nogle af dem – især IDL, VLDL og kylomikroner – indeholder også triglycerider.
Kolesteroltallet
Når kolesteroltallet måles i en blodprøve hos lægen, får man normalt oplyst 4 tal:
- Total kolesterol
- LDL kolesterol
- HDL kolesterol
- Triglycerider (VLDL og IDL kolesterol)
Total kolesterol er mængden af kolesterol i hele blodet. Det vil sige den samlede mængde af kolesterol i alle de 5 lipoprotein partikler. Både det “gode” og “onde” kolesterol indgår i tallet, og det kan derfor være vanskeligt at tolke om “total kolesterol” tallet er for højt uden at vide hvad værdien af LDL og HDL kolesterol er hver for sig.
LDL kolesterol står for “low-density lipoprotein cholesterol”. Det er mængden af kolesterol der findes i LDL partiklerne. Det kaldes også det “onde” kolesterol. Det skyldes at LDL partiklerne har tilbøjelighed til at sætte sig fast i blodkarvæggen og dermed danne åreforkalkning og hjertekarsygdom. LDL er især vigtig at have fokus på idet størstedelen af kolesterol i blodet hos de fleste mennesker findes i disse partikler.
HDL kolesterol står for “high-density lipoprotein cholesterol”. Det er mængden af kolesterol der findes i HDL partiklerne. Det kaldes også det “gode” kolesterol. Det skyldes at høje niveauer af HDL kolesterol beskytter mod åreforkalkning og hjertekarsygdom.
Triglycerider er et mål for kolesterolmængden i VLDL og IDL partiklerne. Forhøjet triglycerider øger risikoen for udvikling af åreforkalkning og hjertekarsygdom.
Kapitel 2 Hvad er forhøjet kolesterol?
Forhøjet kolesterol kaldes også for hyperlipidæmi og er en tilstand hvor der er for meget kolesterol i blodet.
Hos de fleste mennesker skyldes det et for stort indtag af mættet fedt og et for stort indtag af mad og drikke generelt. Hos en del personer bidrager arvelighed dog også til forhøjet kolesterol.
Et forhøjet kolesteroltal øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdom.
Kolesteroltal i Danmark og højindkomstlande
Kolesterol tallet ligger generelt højt i Danmark og andre høj-indkomst lande som vi sammenligner os med. LDL kolesterolet er gennemsnitligt omkring 3,5 mmol/L hos voksne danskere.
Til sammenligning har nyfødte danskere og voksne personer i udviklingslande ofte et LDL kolesterol der er omkring 2,0 mmol/L.
De fleste pattedyr har et LDL kolesterol som er <1,0 mmol/L, hvilket betragtes som det biologisk normale.
Hvad er årsagen til forhøjet kolesterol?
Årsagen til forhøjet kolesterol skyldes arv, miljø og livsstilsfaktorer. Hos de fleste danskere skyldes det forhøjede kolesterol for stort indtag af mættet fedt og et generelt for stort indtag af mad og kalorier. Men arvelig tilbøjelighed spiller også en stor rolle.
Der findes alvorlige arvelige forstyrrelse i kolesterol omsætningen som medfører meget forhøjet kolesterol. Det hedder familiær hyperkolesterolæmi og findes hos ca. 1 ud af 220 danskere. Sådanne personer har meget høj LDL kolesterol (ofte >6 mmol/L) uanset hvilken kost og livsstil de følger. De har meget stor risiko for at udvikle hjertekarsygdom i tidlig alder, med mindre de sættes i kolesterolsænkende behandling.
- For stort indtag af mættet fedt
- Fysisk indaktivitet
- Sukkersyge
- Overvægt
- For stort alkohol indtag
- Lavt stofskifte
- Nyresygdom (nefrotisk syndrom)
- Nyresvigt
Hvor højt må kolesteroltallet være?
Hvor kolesteroltallet bør ligge afhænger af ens risiko og om man har hjertekarsygdom eller ej. Desto højrere risiko, desto lavere kolesterol anbefales der. Det vigtigste kolesteroltal for udvikling af åreforkalkning er LDL kolesterol og anbefalingerne i danske og europæiske retningslinjer drejer sig derfor primært om dette tal:
- Hjerteraske personer uden sukkersyge anbefales at have LDL kolesterol <3,0 mmol/L.
- Personer med sukkersyge anbefales generelt at have LDL kolesterol <2,6 mmol/L og hvis de har mange risikofaktorer så LDL<1,8 mmol/L.
- Patienter med kendt hjertesygdom (med eller uden sukkersyge) anbefales at have LDL kolesterol <1,4 mmol/L
Derudover anbefales det at både hjerteraske og hjertesyge personer har triglycerider <2 mmol/L.
Hvor mange danskere har for højt kolesteroltal?
Forhøjet kolesterol er særdeles udbredt i den danske befolkning. Fra store danske befolkningsundersøgelser er det dokumenteret at op mod 60% af den voksne danske befolkning har LDL kolesterol der er >3,0 mmol/L.
Det betyder dog ikke at 60% har behov for at tage medicin for at sænke sit kolesteroltal. Hvilke faktorer der er bestemmer det gennemgås i kapitel 4.
Andel med kolesterol >3,0 mmol/L
Kapitel 3 Hvordan forårsager kolesterol hjertekarsygdom?
Kolesterol er den direkte årsag til dannelse af åreforkalkning. Desto højere kolesteroltal, desto større er risikoen for at danne åreforkalkning.
Åreforkalkning giver anledning til hjertekarsygdom ved at føre til blodpropper og fornævringer i blodkar til hjerte, hjerne, nyre og ben.
Hvad er åreforkalkning
Forhøjet kolesteroltal er ikke i sig selv en sygdom, men det øger risikoen for udvikling af åreforkalkning.
Åreforkalkning skyldes at kolesterolpartiklerne fra blodet sætter sig fast i blodkarvæggen. Det er især LDL kolesterol (“det onde kolesterol”) som øger risikoen for det, men også andre kolesterolpartikler (VLDL og IDL) bidrager.
Det medfører at der dannes ansamlinger af kolesterol i blodkarvæggen. Kroppens immunceller reagerer på dette ved at angribe og spise kolesterolet hvorved der dannes en betændelsesproces. Derfor betragter man idag åreforkalkning som en kronisk betændelsesproces i blodkarvæggen forårsaget af kolesterolaflejringer.
Hvornår starter åreforkalkning?
Åreforkalkning begynder tidligt i livet, og er allerede tilstede hos mange personer i teenagealderen. Det vokser langsomt for normalt først at give anledning til symptomer når man er middelaldrende.
Nogle personer som har arvelig forhøjet kolesteroltal – såkaldt familiær hyperkolesterolæmi – kan udvikle åreforkalkning så hurtigt at de får symptomer allerede inden de er 30 år gammel.
Hvordan giver åreforkalkning anledning til hjertekarsygdom?
I takt med at mængden af kolesterol der aflejres i blodkarvæggen bliver større, kan åreforkalkningen give anledning til symptomer og sygdom på 2 forskellige måder:
- Kroniske forsnævringer af blodkar til organer som hjerte, hjerne og ben. Det medfører blandt andet til hjertekramper (trykkende brystsmerter) når man anstrenger sig. Det skyldes at hjertet skal bruge ekstra ilt når man anstrenger sig, men forsnævringerne i blodkarrene til hjertet gør at hjertet ikke kan få nok ilt leveret. På samme måde kan forsnævringer til blodkar i benene medfører smerter i ben når man går (vindueskigger syndrom). Ved kroniske forsnævringer kommer symptomerne ved anstrengelse, men er ikke tilstede i hvile.
- Blodpropper i blodkar til hjerte, hjerne eller ben. Foruden forsnævringer, kan åreforkalkning give anledning til blodpropper som aflukker blodkarret. Det er meget alvorligt da de berørte organer mister deres forsynlig af ilt, og dermed går til grunde. En blodprop i hjertet giver dermed anledning til hjertekramper der er tilstede selv i hvile. Det kræver akut behandling på sygehus da tilstanden er livstruende.
Kapitel 4 Hvad afgør om man har behov for sænke sit kolesterol?
Selvom mange mennesker har kolesteroltal der er højere end det anbefalede, er det ikke alle som har behov for at sænke det med medicin.
Det som afgør om man skal gøre en ekstra indsats for at reducere kolesterolindholdet i blodet, er ens risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Er risikoen lav, anbefales der ikke medicin da fordelen vil være lille. Er risikoen høj, anbefales medicin da fordelen vil være stor.
Risiko for hjertesygdom
Der er mange risikofaktorer der bestemmer ens risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Forhøjet kolesterol er blot én af dem. Faktorer der øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom er:
- forhøjet LDL kolesterol
- Lavt HDL kolesterol
- forhøjet blodtryk
- rygning
- overvægt
- stigende alder
- mandligt køn
- sukkersyge
- hjertekarsygdom hos ens familiemedlemmer (arvelig disposition
- stress
- lav social status
De forklarer mere end 90% af alle blodpropper i hjertet.
Næsten alle blodpropper i hjertet kan forklares med velkendte risikofaktorer
Hvordan bestemmes risikoen for hjertekarsygdom?
Til at bestemme personers risiko for at udvikle hjertekarsygdom, er der udviklet forskellige risikomodeller. Det er værktøjer som læger bruger til at beregne risikoen for at udvikle hjertekarsygdom i løbet af de næste 10 år. Risikoen kan fra person til person variere fra <1% til >50%.
Risikoen beregnes ud fra risikofaktorer som alder, køn, rygestatus, kolesteroltal og blodtryk. I Europa bruges SCORE skemaet til at beregne risikoen. SCORE skemaet er udviklet ved at følge mange tusinde europæere over mange år. Udfra den beregnede risiko vil man blive kategoriseret som havende enten lav-risiko, moderat-risiko, høj-risiko eller meget-høj-risiko for udvikling af hjertekarsygdom.
Hvornår anbefales medicin til at sænke kolesterol?
Anbefalinger angående kolesterolsænkende behandling afhænger af om man er hjerterask eller allerede kendt med hjertekarsygdom (f.eks tidligere blodprop eller ballonudvidelse). Desto større ens risiko er for at udvikle hjertekarsygdom, desto større gavn er der af kolesterolsænkende behandling.
Hjerteraske personer:
Hjerteraske personer der er i høj eller meget-høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom anbefales generelt at tage kolesterolsænkende medicin for at forebygge udvikling af sygdom.
Personer i lav eller moderat-risiko med forhøjet kolesterol anbefales primært livsstilsændringer, herunder kostomlægning og motion.
Har man meget høj LDL kolesterol >5 mmol/L, anbefales det at man tager forebyggende kolesterolsænkende behandling uanset hvad den beregnede risiko er. Det skyldes at risikoen for at udvikle hjertekarsygdom vil være meget høj hos sådanne personer.
Personer som har sukkersyge vil i langt de fleste tilfælde også blive anbefalet kolesterolsænkende behandling da risikoen for at udvikle hjertekarsygdom er høj.
Personer med hjertekarsygdom:
Personer der er kendt med hjertekarsygdom anbefales altid intensiv kolesterolsænkende behandling, uanset hvad deres kolesteroltal er. Det skyldes at disse personer er i høj risiko for at udvikle nye alvorlige tilfælde med blodpropper.
Kapitel 5 Hvordan kan man sænke sit kolesterol?
Kolesterol kan sænkes med livstilsændringer, ved kosttilskud og ved hjælp af medicin. Livsstilsændringer bør altid indgå som en del af behandlingen.
Generelt kan livstilændringer sænke kolesterolet med ca. 10-15%, kosttilskud 15-20% mens medicin kan sænke kolesterol med >50%.
Adskillelige studier har entydigt vist at sænkning af kolesterol er meget effektiv til at forebygge udvikling af hjertekarsygdom.
Er man blevet diagnosticeret med forhøjet kolesterol, vil lægen ofte starte med at anbefale kost og livsstilsændringer.
Er dette ikke tilstrækkelig, er der flere typer af medicin som kan sænke kolesteroltallet. Det mest anvendte og bedst undersøgte er såkaldte statiner.
Kostændringer
Ved at spise en sund, varieret kost som har et lavt indhold af mættet fedt kan niveauet af kolesterol i blodet reduceres. Som tommerfingerregel kan kostomlægning reducere kolesterolet med 10-15%.
Nedenstående 7 råd tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens officielle kostråd:
Der findes to grupper af fedtstof; mættet- og umættet fedt. Groft sagt kan man sige, at fødevarer med højt indhold af mættet fedt øger kolesteroltallet og skal derfor begrænses. Fødevarer med højt indhold af mættet fedt kommer fra dyreriget. Det handler om kød, pålæg, bacon, fløde, smør, ost, sødmælk og kokos.
Brug umættet fedt i stedet for mættet fedt. Umættet fedt findes i flere kilder herunder fra planteriget; olier, nødder, oliven og avokado. Ombyt det mættede fedt fra dyreriget med det sunde umættede fedt på de områder, hvor det er muligt. Steg fx din mad i rapsolie eller olivenolie i stedet for stegemargarine og smør. Brug nødder, oliven eller avokado i din salat fremfor bacontern og ost.
Skær ned på følgende produkter som har højt indhold af mættet fedt:
- Fedtrigt kød
- Smør og magarine
- Crème fraîche
- Is (dessert) produkter
- Ost (især fast ost)
- Kager og småkager
- Mæle chokolade
- Kokos og kokosmælk
Det anbefales at max 10% af kostens energiindhold skal komme fra mættet fedt.
Læs varemærkatet når I køber produkter for at se hvor meget mættet fedt det indeholder.
Der anbefales 350 g fisk ugentligt – både fiskekonserves og fersk/frossen fisk. Har du en hjertesygdom bør 300 g heraf være fra fede fisk. Fisk er undtagelsen fra reglen, da den er fra dyreriget, men indeholder det sunde umættede fedt. Fisk kan med fordel erstatte kød i aftensmåltidet 1-2 gange om ugen og bruges som pålæg eller i salaten. Hermed ombyttes det usunde mættede fedt med sundt umættet fedt.
Spis 600 g frugt og grønt dagligt, men fordel det jævnt over dagens måltider. Hermed er det mere realistisk at nå i mål. Frugt og grønt beskytter hjerte og blodkar og forebygger hermed hjerte-kar-sygdom. I en hjertesund kost anbefales derudover 25-30 g nødder/mandler dagligt, idet nødder og mandler kan sænke det dårlige LDL-kolesterol.
Vælg fuldkornsbrød, fiberholdigt knækbrød, rugbrød, havregryn samt fuldkornsris og -pasta. Der anbefales 75 g fuldkorn dagligt. Kostfibrene fra fuldkorn kan binde kolesterol i tarmen, så den ikke bliver optaget i kroppens kolesterolkredsløb. Hermed sænkes kolesteroltallet i blodet.
Ved fest og særlige lejligheder kan du nyde søde sager, men hvis kager is og chips bliver hverdagskost får det ofte betydning for vægten. Kager, wienerbrød, kiks, flødeis og småkager indeholder mættet fedt, som øger kolesteroltallet. Hvis du skal vælge hjertesundt, så anbefales søde sager, der ikke påvirker kolesteroltallet. Spis lidt, men spis godt af marcipan, chokolade 70%, kransekage, sodavandsis eller nødder og mandler uden tilsat salt og sukker.
Der anbefales ½ times motion hver dag samt at pulsen kommer op 2 gange om ugen.
Kosttilskud - sænk kolesteroltallet naturligt
En lang række af kosttilskud som kan købes på apoteker og i butikker, påstås at være kolesterolsænkende. Det drejer sig dog oftest om udokumenterede naturprodukter som guargummi, loppefrø, hvidløg og Q10. De fleste af disse produkter har ingen eller blot yderst begrænset effekt på kolesteroltallet.
Der findes dog 3 kosttilskud hvor effekten er undersøgt i videnskabelige undersøgelser. Det drejer sig om:
- Plantemagariner (indeholder plante steroler og etanol) kan sænke kolesteroltallet med ca. 10% ved indtag på ca. 2 gram dagligt.
- Omega-3 fedtsyrer reducerer ikke kolesteroltallet, men sænker derimod triglycerider med 25-30% ved indtag af 3-4 gram dagligt.
- Røde ris er det mest effektive kosttilskud og kan sænke kolesteroltallet med ca. 20% ved indtag af 2 til 3 gram dagligt.
Medicin
Der er adskillelige typer af kolesterolsænkende medicin som sænker kolesterolet ved hjælp af forskellige mekanismer. De hyppigst anvendte kolesterolsænkende medicintyper er anført nedenfor. Fælles for dem alle er, at skal udskrives af lægen.
Statiner
Statiner er de mest udbredte og mest virksomme præparater til at sænke kolesteroltallet og virker ved at blokere et enzym i leveren som producerer kolesterol. Det medfører at kolesterolindholdet I blodet falder med op til 60% (80% af kolesterol I blodet kommer fra leveren produktion af kolesterol).
Der findes flere forskellige statiner. For få år siden var simvastatin det mest anvendte (sænker kolesteroltallet med 30-35%), men siden da er der kommet mere effektive statiner på markedet. Det drejer sig om atkorvastatin (sænker kolesteroltallet med 50-55%) og rosuvastatin (sænker kolesteroltallet med 50-60%).
I modsætning til hvad man en gang imellem hører I formiddagsbladene, så er bivirkninger til statin sjældne. Det er også årsagen til at op mod 500.000 danskere tager statin til dagligt.
Statiner kan dog I sjældne tilfælde give anledning til muskelsmerter. Disse smerter vil forsvinde så snart behandlingen stoppes.
Statiner er meget effektive til at forebygge hjertekarsygdom. Store lodtrækningsforsøg har vist at statiner kan reducere risikoen for at udvikle blodpropper I hjertet med ca. 50%.
Ezetimibe
Ezetimibe virker ved at blokere optaget af kolesterol fra tarmen og kan reducere kolesteroltallet med 15-20%. Det er derfor ikke så effektivt som statin.
Ezetimibe kan tages alene, eller tages sammen med statin såfremt man har behov fra yderligere sænkning af sit kolesteroltal.
Galdesyrebindende resiner
Det mest brugte er Questran (cholestyramin).
Galdesyrebindende resiner virker ved at binde til galdesyre i tarmen som dermed udskilles med afføringen, istedet for at blive genoptaget i kroppen. Leveren skal derfor producere yderligere galdesyre. Da galdesyre blandt andet dannes ud fra kolesterol, medfører denne øget produktion at kolesteroltallet faldet med 20-25%.
Ulempen med galdesyrebindende resiner er at de skal tages 3 gange dagligt, og at det kan give bivirkninger i form af oppustet mave.
PCSK9 hæmmere
PCSK9 hæmmere er en helt ny type af medicin til at sænke kolesteroltallet. Det skal give som injektioner i huden hver 14. dag. Det sænker kolesterolet med ca. 50-55%. Idet behandlingen er dyr, bruges den udelukkende til behandling af personer med svær kolesterolforhøjelse, eller til personer som er kendt med hjertekarsygdom men som ikke tåler statiner.
FAQ om forhøjet kolesterol
Æg og kolesterol
Æg indeholder kolesterol, og man har derfor tidligere troet at æg kunne bidrage til forhøjet kolesteroltal. Forskning viser imidlertid at dette ikke er tilfældet. Det skyldes at hovedparten af kolesterolet i kroppen ikke kommer fra kosten, men bliver produceret i leveren. Man kan derfor spise æg uden dårlig samvittighed.
Alkohol og kolesterol
Små mængder af alkohol kan øge HDL kolesterol. Store mængder af alkohol kan bidrage til at øge kolesteroltallet. Det drejer sig især om øgning i triglyceriderne, men også andre kolesterolpartikler kan øges. Små mængder af alkohol kan derfor have en gunstig indvirkning på risiko for hjertekarsygdom, mens store mængder har den modsatte effekt.
Ingefær og kolesterol
Ingefær er blevet tiltagende populær i danske køkkener. Enkelte små undersøgelser tyder på at ingefær kan sænke kolesteroltallet. Evidensen er dog svag, og effekten er i givet fald lille. Der er derfor ingen overbevisende data der typer på at ingefær kan forebygge hjertekarsygdom.
Kolesterol hvad må man spise?
Generelt anbefales en sund og varieret hjertevenlig kost. De specifikke kostråd og kosttilskud der kan bidrage til at sænke kolesterol kan ses her.
Sænk kolesterol naturligt
Kolesterol kan sænkes naturligt, enten ved hjælp af livsstils- eller kostændringer. Udvalgte kosttilskud kan også sænke kolesterol. Mest effektiv er røde ris der kan sænke kolesterol med op til 20%. Læs mere her.
Naturlig sænkning af kolesterol kan ikke erstatte behandling med statin såfremt man har kendt hjertesygdom eller meget forhøjet kolesterol. Stop aldrig med kolesterolsænkende medicin uden at have konsulteret din læge.
Kolesterol og kost
Kolesterol indeholdes i mange fødevarer. Kostens indhold af kolesterol spiller dog kun en lille rolle for kolesteroltallet i blodet. Det er årsagen til at kostændringer typisk kun medfører en reduktion i kolesteroltallet på omkring 10%.
Kolesterol tabel
I Europa bruger man SCORE skemaet/tabellen til at estimere risikoen for at raske personer udvikler hjertekarsygdom i løbet af de næste 10 år. Tabellen bruger alder, køn, blodtryk, rygestatus og kolesterol til at beregne risikoen.
Er højt kolesterol godt?
Et højt kolesterol er ikke sundt, men medfører derimod øget risiko for udvikling af alvorlig hjertekarsygdom. Personer med arvelig forhøjet kolesterol (familiær hyperkolesteroslæmi) er på den baggrund i risiko for at blive ramt af blodpropper i hjertet allerede inden de bliver 30 år gammel.
Alligevel ser man en gang imellem artikler i formidagsbladene og på sociale medier som anfører at højt kolesterol er godt. Disse udsagn er ukorrekte og deciderede farlige. Lægevidenskabelige selskaber som Lægeforeningen, Hjerteforeningen, Dansk Cardiologisk Selskab og den Europæiske hjerteforening arbejder derfor dagligt med at modarbejde sådanne misinformationer.
Skal alle have kolesterolsænkende medicin?
Nej, kolesterolsænkende medicin skal kun tages såfremt man er i forhøjet risiko for udvikling af hjertekarsygdom. Personer som er i lav risiko herfor, kan klare sig med livsstilsændringer. Læs mere om hver der skal have kolesterolsænkende medicin her.
Er kolesterol medicin effektiv?
Kolesterolmedicin – især statiner – er meget effektiv til at sænke kolesteroltallet og hjertekarsygdom. Mange undersøgelser har entydigt vist at statiner kan halvere risikoen for udvikling af blodpropper i hjertet. Det reducerer derudover risikoen for forsnævninger i hjertets kranspulsårer, reducerer risikoen for blodpropper i hjernen og reducerer risikoen for forsnævringer i blodkar til benene.
Kolesterol LDL
Kolesterol i blodet kan inddeles i LDL og HDL kolesterol. LDL kaldes også det lede kolesterol mens HDL kaldes det herlige kolesterol. Læs mere om LDL og HDL her
Kolesterol i mad
Flere typer af fødevarer indeholder kolesterol. Idet kolesterolet kan produceres af leveren, påvirker kolesterolet i kosten kun kolesteroltallet minimalt hos mennesker.
Kolesterol p
Kolesterol p er betegnelsen for kolesterol i plasma. Menneskets blod består af celler (ca. 45%) der er opløst i en væske (ca. 55%), kaldet plasma. Når man måler kolesteroltallet er det således kolesteroltallet i plasma man måler.
