logohvid-2Webshop

Hjertestartere og førstehjælpsudstyr

Logoutek-5Behov for hjælp? 

Kontakt os på 93 85 54 53, chat eller via denne kontaktformular. Vores læger og ambulancereddere deler meget gerne ud af deres indgående viden om hjertestartere.

Logoutek-5Læs mere 

Læs mere om hjertestartere og hjertestarterskabe i vores “ultimative guide” til hjertestartere. 

logohvid-2Om  os

Højeste faglighed

Hos os undervises rådgives og vejledes I af læger eller ambulancereddere der arbejder med hjertekarsygdom og akutte patienter til dagligt. Det sikrer jer seriøsitet og kvalitet når I rådgives af os.

Unikke kompetencer

Vores eksperter har publiceret videnskabelige artikler og brug af hjertestartere. Vi er førende eksperter. Spørg os til råds.

Mulighed for serviceaftaler

Slip for bekymringer om batteri og elektroder med vores serviceaftaler.

Logoutek-5Udpluk af nye kunder 2019

Logoutek-5Det siger vores kunder

Midt Factoring A/S
Midt Factoring A/S
TRUSTPILOT
Læs mere
Jeg har oplevet en meget professionel service fra Tryg-Ved-Hjertet og har tilkøbt en serviceaftale, hvilket har betydet, at de har stået for alt fra A-Z inkl.tilmelding på hjertestarter.dk og efterfølgende førstehjælpskursus og et foredrag om forebyggelse af hjertekarsygedom. Vi har selv betalt for elektriker vedrørende tilslutning af el til skabet, men også her havde de sørget for at forhandle en god pris hos en lokal elektriker.
Jo Bruun
Jo Bruun
TRUSTPILOT
Læs mere
Jeg var på kursus i førstehjælp i 4 timer i går. Det var bare mega godt. Virkelig kompetente folk i dette firma. De fire timer var bare pist væk... - det var vildt spændende. Lærte virkelig meget og fik hele tiden selv konstruktiv feedback, når jeg udførte øvelser på dukken og med hjertestarteren osv. De var alle tre meget velforberedte og havde blandet teori med praksis på en super spiselig måde. Dagens program var inspirerende med både førstehjælp i teori og praksis og så et foredrag om kramper og epilepsi, fordi jeg netop har dette meget tæt inde på livet. Mine varmeste anbefalinger.
Martin Larsen
TRUSTPILOT
Læs mere
Både fremragende formidling og højt kvalitet af undervisningen. Gjorde det langt mere interessant end de tidligere førstehjælpskurser jeg har deltaget i.
Kirsten
Kirsten
TRUSTPILOT
Læs mere
En kanon god oplevelse. Inspirerende og spændende. Alle kom levende derfra, på trods af livsfarlige scenarier med figuranter:) Kan på det kraftigste anbefales.
Heidi Andersen
Heidi Andersen
FACEBOOK
Læs mere
Utrolig nærværende og engagerede undervisere, der hos os både fik det grundlæggende på plads og et særligt tillæg tilpasset vores behov. En utrolig god, sjov og lærerig dag ❤️
Tidligere
Næste

Logoutek-5Oftest stillede spørgsmål om hjertestartere

En hjertestarter hedder på engelsk AED. Det betyder “Automated External Defibrillator”. En hjertestarter er en transportabel enhed som består af et kabinet og elektroder. En hjertestarter kan analysere hjerterytmen hos personer med hjertestop og levere et elektrisk stød til hjertet såfremt der er behov for det. Sådan et stød kan stoppe de rytmeforstyrrelser på hjertet (hjertearytmier) som er årsagen til hjertestop hos de fleste mennesker (se figur).

Genoplivning med hjertestarter

Såfremt sådan et stød ikke gives til, vil hjerterytmeforstyrrelsen vedvare og personen fortsætte med at have hjertestop. Desto hurtigere et stød afgives, desto større er sandsynligheden for at personen overlever. Sandsynligheden for at overleve falder med 7-10% for hvert minut personen har hjertestop. Hurtig adgang til hjertestartere spiller derfor en afgørende rolle for sandsynligheden for at overleve hvis man er faldet om med hjertestop.

Læs mere om hjertestartere i vores artikelserie HER.

En person har per definition hjertestop, når 2 kriterier er opfyldt:

  • Personen er bevidstløs (ukontaktbar).
  • Personen har fravær af normal vejrtrækning.

De fleste hjertestop skyldes at personen rammes af en blodprop i hjertet. Men også andre medicinske tilstande kan give hjertestop:

  • Svært fortykket hjerte (hypertrofisk kardiomyopati)
  • Medfødte fejl i hjertets rytmesystem
  • Meget hurtig hjerterytme (hjerterytmeforstyrrelse)
  • Forstyrrelser i kroppens vand- og saltbalance
  • Blodprop i lungerne

Samlet for alle hjertestop – uanset hvad årsagen er – er at blodet ikke pumpes rundt i kroppen. Det medfører øjeblikkelig skade af de organer som er iltkrævende, især hjerne, hjerte og nyre. Det er derfor afgørende at hjertestoppet behandles hurtigt med hjerte-lunge-redning (hjertemassage) og at der afgives stød fra hjertestarter når der er hjertearytmi.

De fleste hjertestop skyldes at hjertets normale rytme erstattes af en alvorlig rytmeforstyrrelse (såkaldt hjertearytmi). Hjertets normale rytme (sinus rytme) forårsages af elektriske impulser i hjertet som medfører en koordineret sammentrækning af hjertet, og dermed et hjerteslag som pumper blodet rundt. Ved hjertearytmi fungerer dette system ikke korrekt. Nogle hjertearytmier er harmløse, mens andre er livstruende og medfører hjertestop. Der findes 2 former for alvorlig hjertearytmi som kan forårsage hjertestop og hvor der er behov for stød fra hjertestarter for at personen kan genoplives; ventrikelflimmer og ventrikulær takykardi (se figur):

Registrerer hjertestarteren at der er normal hjerterytme, afgiver den ikke stød. Hvis den derimod registrerer at der er hjertearytmi i form af enten ventrikelflimmer eller ventrikulær takykardi, så afgiver den et stød med henblik på at genstarte hjertet så den normale rytme igen opnås. normal hjerterytme. 

Hjertestartere analyserer hjerterytmen hos personer med hjertestop. Registrerer den at personen med hjertestop har en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter (stødbar rytme, stødbar hjertestop), vil den begynde at lade op og anbefale at et stød afgives. Den vil aldrig kunne afgive stød uden at personen har en alvorlig rytmeforstyrrelse på hjertet som kræver stød. Den vil således aldrig kunne afgive stød hvis personen har en normal hjerterytme.

Nogle personer med hjertestop har ikke en hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter (ikke-stødbar rytme). Hos sådanne personer er der udelukkende behov for hjerte-lunge-redning med hjertemassage.

Står man i en hjertestops situation, følges fremgangsmåden vist på figuren nedenfor. Læs mere om hjertestartere og hvordan de virker i vores ultimative hjertestarterguide

Ja, hjertestartere (AED’er) bruges også på sygehuse og i lægepraksis’er rundt omkring i Danmark. På sygehuse hænger der typisk hjertestartere i kantiner og på flere afdelinger. Når læger bruger hjertestartere på sygehuse bruger de dog oftest mere avancerede “hjertestartere” (manuel defibrillatorer, se billede):

Manuel defibrillator

På sådanne avancerede “hjertestartere” kan lægerne direkte aflæse hvilken hjerte-arytmi personen har, og vælge hvilken strømstyrke der skal bruges. Fordelen med det er at stødet kan gives hurtigere med færre afbrydelser i den pågående hjertemassage.

Der findes mange forskellige hjertestartere på markedet. De kan alle – uanset producent og pris – afgive det stød som stopper hjertearytmien ved hjertestop således at den normale hjerterytme genvindes og personen genoplives. Der er ingen undersøgelser der har vist at den ene hjertestarter er mere effektiv end de andre. Forskellen på hjertestartere er således primært design og hvordan de betjenes. Nogle hjertestartere guider udelukkende brugeren med lyd, mens andre hjertestartere guider brugeren med lyd og billeder (og evt. video). Derudover er der forskel på holdbarhed af batteri og elektroder, samt pris på disse.

Det vigtigste er således ikke hvilken type hjertestarter man har adgang til. Det vigtigste er blot at man har hurtig adgang til én godkendt hjertestarter. 

Sundhedsstyrrelsen har lavet en række anbefalinger til hvad en hjertestarter (AED) placeret uden for sygehuse skal kunne. Anbefalingerne kan læses HER. Anbefalingerne dækker hvad en hjertestarter skal kunne indenfor 4 hovedområder:

  • Opsætning af hjertestarter
  • Registrering af hjertestarter
  • Teknologi vedrørende hjertestartere
  • Information og uddannelse i hjertestartere

Alle hjertestartere fra TRYGT-FOR-HJERTET opfylder naturligvis disse krav. Vores læger og ambulancereddere er klar til at rådgive og vejlede jer.

Læs alt hvad der er behov for at vide om hjertestartere i vores Ultimative Hjertestarter Guide

Hjertestartere og effektiv hjerte-lunge-redning med hjertemassage, er begge afgørende for at personer med hjertestop kan genoplives.

En hjertestarter er ikke vigtigere end hjerte-lunge-redning. I op mod 50% af tilfældene hvor personer falder om med hjertestop, har de ikke en hjertearytmi som kræver stød fra en hjertestarter. I sådanne tilfælde er der istedet udelukkende behov for effektiv hjerte-lunge-redning med hjertemassage for at personen kan overleve. Ved effektiv hjerte-lunge-redning medfører hjertemassagen at blodet pumpes rundt i kroppen. Selvom mængden af blod der kommer rundt i kroppen er meget mindre end når hjertet selv slår, så sørger hjertemassagen alligevel for at der kommer blod nok til hjerne, hjerte og nyre at de kan holdes i live i længere tid. Uden hjertemassage begynder hjernen nemlig at gå til grunde efter blot 4 minutter. Med effektiv hjerte-lunge-redning vindes der kostbar tid indtil personen enten får en hjertearytmi hjertestarten kan støde på eller til at personen kan komme på sygehus til avanceret behandling.

Såfremt man heller ikke umiddelbart kan genoplive personen på sygehuset, bliver de nogen gange tilsluttet en hjertelungemaskine (kaldet CPS, cardio-pulmonary support, læs mere HER). Denne maskine ilter blodet og pumper det rundt i kroppen indtil hjertet igen selv kan gøre det.

Effektiv hjerte-lunge-redning med hjertemassage spiller derfor en afgørende rolle for at personer med hjertestop kan genoplives. Alle mennesker bør derfor tage et førstehjælpskursus hvert 2. år for at genopfriske de livsreddende førstehjælpsfærdigheder.

Kan alle hjertestartere bruges til børn? Det korte svar er ja. Alle godkendte hjertestartere kan også afgive stød til børn.

Er barnet <7 år gammelt (eller under 25 kg) anbefales det dog at man anvender børneelektroder hvis de er tilgængelige. Det skyldes at børneelektroder har indbygget modstand som medfører at der sendes et stød med lavere strømstyrke igennem barnets brystkasse. Her man imidlertid ikke adgang til børneelektroder, så anbefales det blot at man bruger almindelige voksenelektroder da de også effektivt vil kunne genoplive barnet.

Er barnet > 7 år gammelt anbefales det at man bruger almindelige voksenelektroder.

Læs meget mere om hjertestartere til børn i vores Ultimative Hjertestarter Guide.

Vi kan skræddersy en pakke til jer

Når I køber hjertestarter hos TRYGT-FOR-HJERTET får I en samarbejdspartner med unik ekspertise i hjertekarsygdom. Har I behov for hjertestarter kurser som gennemgår hvordan hjertestarteren betjenes, mere omfattende førstehjælpskurser eller serviceaftaler omkring hjertestartere kan vi altid hjælpe. Vi kan også hjælpe med høj kvalitets hjertetjek af jeres medarbejdere eller foredrag om forebyggelse af hjertekarsygdom af førende eksperter. Kontakt os gerne for yderligere information eller uforpligtende tilbud.

Hvorfor vælge TRYGT-FOR-HJERTET? 

Når I samarbejder med TRYGT-FOR-HJERTET får I en anderledes, spændende og lærerig undervisning af vores erfarne og dygtige instruktører med stor klinisk erfaring.  Vi er en landsdækkende unik samarbejdspartner indenfor hjertekarsygdom og kan hjælpe jer med tiltag indenfor forebyggelse af hjertekarsygdom såvel som genoplivning ved hjertestop.

Vi følger altid retningslinjerne fra Det Europæiske Råd For Genoplivning.