Førstehjælp
Den ultimative guide
Førstehjælp kan betyde forskellen på liv og død. Men hvad er førstehjælp? Hvad skal gøre hvis en person falder om med hjertestop? Har kramper? Eller måske har stor blødning?
Vi har lavet Danmarks mest omfattende guide til førstehjælp.
Guiden er er skrevet af læger og ambulancereddere som arbejder med akutte patienter til dagligt. Ved hjælp af den vil du lære alt hvad der er behov for at vide om førstehjælp.
Guiden er opdelt i 10 letlæselige kapitler – fyldt med gode illustrationer. God læselyst!
Kapitler
Kapitel 1 Hvad er førstehjælp
Alle kender til ordet førstehjælp og rigtig mange danskere har været på et førstehjælpskursus. Men hvad er førstehjælp helt nøjagtigt? Førstehjælp er den hjælp helt almindelige personer som bankmanden, postbuddet, kontorassistenten, buschaufføren osv. giver til tilskadekomne og akut syge personer. Det er altså den hjælp der gives, før professionel hjælp kommer frem og overtager.
Førstehjælp er utroligt vigtigt og i mange tilfælde livreddende. Derfor er det afgørende, at så mange mennesker som muligt lærer førstehjælp og sørger for at genopfriske disse færdigheder. Det anbefales at alle, selv læger, modtager undervisning i førstehjælp mindst en gang hvert andet år.
Undergrupper af førstehjælp
Førstehjælp kan inddeles i to undergrupper, nemlig livreddende førstehjælp og almindelig førstehjælp. Forskellen er at den livreddende førstehjælp er noget der skal gives øjeblikkeligt, for at personen ikke dør. Det er altså den førstehjælp der sikrer personens overlevelse. Den almindelige førstehjælp er den førstehjælp der gives til personer, som ikke er livsfarligt kvæstet eller syge.
Eksempler på hvornår der gives livreddende førstehjælp:
- Hvis en person har noget galt i halsen (hvis ikke man giver førstehjælp og fjerner fremmedlegemet i halsen bliver personen kvalt).
- Hvis en person har en stor og livstruende blødning (hvis ikke man standser blødningen mister personen meget blod og dør).
- Hvis en person har hjertestop (hvis man ikke påbegynder hjerte-lunge-redning dør personen).
Eksempler på hvornår der gives almindelig førstehjælp:
- Hvis en person er faldet og har vredet om på foden
- Hvis en person har næseblod
- Hvis en person har slået hovedet og har hjernerystelse
Førstehjælpskursus
På et førstehjælpskursus lærer man som udgangspunkt at give livreddende førstehjælp. Afhængig af indholdet og længden på kurset, kan man også lære almindelig førstehjælp. Læs mere om vores forskellige førstehjælpskurser her.
Kapitel 2 Førstehjælpens 3 hovedpunkter
Førstehjælpens 3 hovedpunkter er et redskab, som førstehjælperen altid skal bruge, uanset om det drejer sig om en stor trafikulykke, en person der ligger bevidstløs på gulvet i en produktionsvirksomhed eller om det er en person der ligger på gaden og kramper.
Uanset hvilken situation du som førstehjælper kommer til at befinde dig i er det vigtigt, at du altid husker på førstehjælpens 3 hovedpunkter.
Førstehjælpens 3 hovedpunkter er et nemt redskab, der hjælper dig i alle situationer og giver dig en fast metode til hvordan du skal tilgå alle tænkelige typer af situationer. Hvis du husker på disse 3 hovedpunkter, så er du aldrig på bar bund, uanset hvad du bliver udsat for. Når man som førstehjælper pludselig befinder sig i en situation, hvor en person er kommet alvorligt til skade eller er blevet akut syg, så er det en stressende og uvant situation, hvor den normale tænkning og dømmekraft nogle gange sætter ud. I sådanne situationer er det enormt vigtigt, at man har en base man altid kan falde tilbage på. Det er lige præcis det man kan kalde førstehjælpens 3 hovedpunkter. En fast base.
Førstehjælpens 3 hovedpunkter er:
Få overblik over situationen og sørg for at ikke flere kommer til skade
Hjælp de tilskadekomne
Bed om hjælp og kontakt alarmcentralen
1. Stands ulykken
Det første punkt handler om at standse ulykken og skabe overblik over situationen. At standse ulykken betyder at man sikrer, at skadestedet eller det sted man befinder sig er sikkert, således at hverken du eller andre kommer til skade. Sker det kan I nemlig ikke hjælpe den tilskadekomne.
At skabe overblik handler om hurtigt at identificere hvad der er sket, hvordan det er sket og hvorfor det er sket. Det handler om at finde ud af hvor mange tilskadekomne der er, så man ikke overser personer der har brug for hjælp.
Sådan kan man stanse ulykken:
- Tænd havariblinket
- Opsæt advarselstrekant
- Sluk ilden
- Afbryd strømmen
- Nødflyt en tilskadekommen
Sådan kan man skabe overblik:
- Vurder stedet
- Hvad er der sket?
- Hvor mange tilskadekomne/syge er der?
2. Giv førstehjælp
Når man har stadset ulykken og fået et overblik over situationen er tiden kommet til at give førstehjælp. Hvis der kun er en tilskadekommen/syg giver det sig selv hvem man skal starte med at hjælpe. Sådan forholder det sig imidlertid ikke hvis der er flere tilskadekomne/syge. Når man danner sig sit overblik, så har man identificeret de personer der har behov for hjælp. Det er også vigtigt at identificere hvem der har størst behov for hjælp, altså om der er nogen der skal have livreddende førstehjælp. Om nogen er i umiddelbar livsfare.
Eksempler på livreddende førstehjælp:
- Lægge personen i aflåst sideleje
- Standse kraftig blødning
- Give hjerte-lunge-redning (hjertemassage og indblæsninger)
- Fjerne fremmedlegeme fra luftveje
Når den livreddende førstehjælp er givet fortsætter man med almindelig førstehjælp. Eksempler på almindelig førstehjælp er:
- Forbinde mindre sår og skrammer
- Give presonen noget at drikke
- Beskytte personen mod vejrliget
- Berolige personen
- Psykisk førstehjælp
3. Tilkald hjælp
Når du har standset ulykken, skabt dig et overblik og givet førstehjælp skal du have fat på hjælp. Det kan dreje sig om en ambulance, forbipasserende, en vagtlæge eller skadestuen. Dette afhænger helt af situationen du befinder dig i. Hvis du skal have fat på en ambulance skal du ringe til alarmcentralen. Dette gøres ved at ringe 1-1-2. Når du kommer igennem til alarmcentralen vil du komme til at tale med en sygeplejerske eller en ambulanceredder, som stiller dig spørgsmål omkring hvad der er sket og guider dig i at give førstehjælp. Når du kommer igennem til alarmcentralen er det vigtigt at du taler roligt, klart og tydeligt. Du skal sige følgende:
- Hvem du er (Hej du taler med xxx)
- Hvor du er (Jeg befinder mig på xxxvej nummer 112 i xxxby)
- Hvad der er sket (Jeg står med en person der har hjertestop)
Ud fra disse oplysninger vil personen på alarmcentralen hurtigt kunne sende en ambulance afsted, samt vurdere hvad den bedste førstehjælp i den givne situation vil være og guide dig på vej. Det er vigtigt at du aldrig forlader en tilskadekommen eller syg person alene, men venter indtil professionel hjælp når frem.
Kapitel 3 Førstehjælp til hjertestop
Hvert år falder cirka 4000 mennesker om med hjertestop uden for hospitalerne i Danmark. Når en person har hjertestop fungerer hjertet ikke længere normalt, der pumpes ikke blod rundt i kroppen og personen falder om og bliver bevidstløs. Ligeledes vil der ikke længere være normal vejrtrækning.
Når en person falder om med hjertestop, er det altafgørende at der så hurtigt som muligt påbegyndes hjerte-lunge-redning samt at der afgives stød med en hjertestarter hvis denne er til rådighed. For hvert minut der ikke gives hjerte-lunge-redning falder chancen med genoplivning med 7-10%.
For at der er tale om hjertestop skal følgende være opfyldt:
- Fravær af bevisthed
- Fravær af normal vejrtrækning
Det er vigtigt at bemærke, at man ikke længere undersøger om der er puls. Er personen bevidstløs og har personen ikke normal vejrtrækning, så har personen hjertestop og der skal påbegyndes hjerte-lunge-redning.
Genoplivning af voksne
Vurder personen:
- Tal eller råb til personen
- Hvis personen ikke reagerer på tiltale, tag da fat i personen skuldre og rusk disse
- Hvis personen ikke reagerer på ovenstående, smertepåvirk personen ved at gnide dine knoer hårdt over personens brystben.
- Hvis personen ikke reagerer på ovenstående er personen bevidstløs og der fortsættes med at skabe frie luftveje.
Hvis personen er bevidstløs skal du allerede her råbe alt hvad du kan efter hjælp. Det er ikke en situation man har lyst til at stå med alene og man får muligvis brug for flere hænder.
Frie luftveje:
Hvis en person er bevidstløs og ligger på ryggen, vil tungen ofte falde tilbage og blokere personens luftvej. Derfor skal man skabe frie luftveje. Dette gøres på følgende måde:
- Den ene hånd placeres på personens pande, den anden hånd placeres under personens hage/underkæbe. Herefter bøjes hovedet let bagover og hagen/underkæben løftes let opad. På denne måde trækkes tungen frem og der skabes frie luftveje.
- Inspicer munden/svælget for fremmedlegemer. Hvis du ser fremmedlegemer i munden/svælget, så fjern disse hvis muligt.
Vurder vejrtrækningen:
Du har nu skabt frie luftveje og skal undersøge om der er normal vejrtrækning. Til dette anvendes se–føl–lyt metoden.
- Skab frie luftveje som beskrevet ovenfor
- Placer dit øre 2-3 cm fra personen mund mens du kigger ned over personens brystkasse
- SE om personens brystkasse hæver sig, som tegn på at personen trækker vejret
- FØL om du kan mærke at personen trækker vejret og puster på din kind
- LYT om du kan høre at personen trækker vejret
Dette gøres i højst 10 sekunder. Hvis der ikke er normal vejrtrækning (hurtig, langsom, overfladisk, gispen) er der tale om hjertestop, det samme gælder hvis du er det mindste i tvivl. Hvis personen er bevidstløs men har normal vejrtrækning skal du lægge personen i stabilt sideleje. Hvis personen derimod er bevidstløs og ikke har normal vejrtrækning har personen hjertestop. Du skal nu tilkalde professionel hjælp.
Tilkald hjælp:
Ring 1-1-2, dette kan du gøre selv hvis du er alene og ellers kan du få en hjælper til det hvis der kom nogen da du råbte på hjælp. Til alarmcentralen skal du oplyse:
- Hvem er du?
- Hvor er du?
- Hvad der er sket
Giv hjertemassage og kunstig åndedræt (hjerte-lunge-redning)
- Giv hjertemassage med 30 tryk efterfulgt af 2 indblæsningsforsøg
- Når du har givet 30 tryk giver du 2 indblæsningsforsøg og sådan bliver du ved
- Hænderne placeres midt på brystkassen, tryk med en dybde på 5-6 cm
- Tryk med en frekvens på 100-120 i minuttet
- Fortsæt til personen åbner øjnene og trækker vejret normalt, til der kommer en hjertestarter eller til ambulancen når frem og overtager
Mange er bange for at gøre skade på en person der har hjertestop. Det er vigtigt at slå fast at man ikke skal være bekymret for dette. Personen har hjertestop, situationen kan ikke blive værre. HUSK, hvis du hører og mærker at noget brækker og knækker når du giver hjertemassage, så har du gjort det godt. Det skal normalt brække og knække, ellers trykker du ikke hårdt nok.
Kapitel 4 Førstehjælp til fremmedlegemer i halsen
Alle kender følelsen af kortvarigt at få noget galt i halsen. Imidlertid sker det nogle gange, at nogle får noget galt i halsen, et såkaldt fremmedlegeme (bolche, legoklods, fødevarer etc.) som ikke kommer op igen. Er dette fremmedlegeme tilpas stort vil det blokere luftrøret. Det betyder, at personen nu ikke længere kan trække vejret, hvilket er en akut og livstruende tilstand.
Fremmedlegemer i halsen sker oftest i forbindelse med indtag af fødevarer, fejlsynkning og folk der snakker med for meget mad i munden. Kunstige tænder øger også risikoen for fremmedlegemer i halsen.
Når en person har et fremmedlegeme i halsen er der nogle helt karakteristiske symptomer. For det første vil personen være fuldstændig panisk, han kan jo ikke få luft. Han vil ofte tage sig til halsen og være utroligt bange. Han bliver blå om læberne, ørerne og fingerspidserne. Da luftrøret er blokeret kan personen ikke snakke eller hoste. Det er vigtigt at man reagerer hurtigt, hvis man ser en person med ovenstående symptomer.
Hjælp ved fremmedlegeme i halsen
Sådan giver du førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen (voksne og børn >1 år)
- Hvis du kan se fremmedlegemet, fjern det forsigtigt fra munden
- Giv personen 5 slag mellem skulderbladene. Slå med din flade hånd, nedefra og opad mellem skulderbladene. Hvis personen kan læne sig lidt forover anbefales dette. Det er vigtigt at der er kraft bag dine slag. Sagt med andre ord. Du skal slå til
Hvis ovenstående ikke hjælper og fremmedlegemet ikke kommer ud, fortsæt med følgende:
- Stil dig bag personen, tag din ene knyttede hånd og placer den mellem navlen og brystbenet. Læg din anden hånd ovenpå. Pres herefter hænderne hårdt ind i personen mave. Dette gøres som et stød opad. Tænk på at du vil have fremmedlegemet op fra luftrøret. Denne manøvre kaldes en heimlich (se billede nedenfor)
- Hvis dette ikke virker giver du 5 slag i ryggen som beskrevet ovenfor og skifter mellem 5 slag i ryggen og 5 stød i maven indtil fremmedlegemet kommer ud, eller personen bliver bevidstløs.
- Hvis personen bliver bevidstløs så skal du ringe 1-1-2 og påbegynde hjerte-lunge-redning
Hvis du har givet heimlich, så skal personen ALTID ses af en læge på nærmeste akutmodtagelse. Dette gælder også selvom fremmedlegemet er kommet op og personen føler han har det godt.
Kapitel 5 Førstehjælp til kramper
Der kan være mange grunde til at en person kramper. Ofte skyldes det epilepsi, men det kan også skyldes ting som lavt blodsukker, hjerneblødning, slag mod hovedet, infektion og meget andet. Som førstehjælper er grunden til kramperne underordnet. Førstehjælpen til kramper er nemlig helt den samme, uanset hvorfor personen kramper. En person der har krampet bør altid tilses af en læge eller en ambulance, netop fordi årsagerne til kramper er mange.
Symptomer på kramper
- Personen bliver helt stiv i kroppen
- Personen har rytmiske trækninger i arme og ben
- Vender det hvide ud af øjnene
- Bliver blå om munden
- Fråde om munden
- evt. bevidstløs
- Urinafgang
Sådan giver du førstehjælp ved kramper:
- Forhold dig roligt
- Løsn eventuelt stramtsiddende tøj om halsen
- Beskyt personen hoved, sæt dig på knæ og lad personens hoved hvile på dine lår
- Sørg for at personen ikke skader sig selv under kramperne
- Stik ikke noget i munden på personen
- Forsøg ikke på at holde personen fast
- Giv ikke personen noget at drikke
- Råb efter hjælp og/eller ring 1-1-2
- Forlad aldrig personen før professionel hjælp når frem
- Når kramperne ophører lægger du personen i aflåst sideleje
Krampeanfald har oftest en varighed af 2-5 minutter. Det føles som evigheder mens man er i det, men hvis du følger ovenstående så skal du nok klare dig igennem.
Når krampeanfaldet er ophørt vil der ofte gå lidt tid før personen begynder at vågne. De vil ofte være meget forvirrede, kan ikke fortælle hvad de hedder, hvor de bor og hvem de er. De kigger ofte på én med et vildt blik og kan opføre sig som nogle der er meget berusede. Dette er HELT NORMALT. Der kan gå op til 30 minutter før de er sig selv igen. I denne fase er det vigtigt at du ikke bare lader dem gå, de kan ikke tage vare på sig selv.
Nedenfor er video med illustration af hvordan kramper håndteres.
Kapitel 6 Førstehjælp til bevidstløse og stabilt sideleje
Man kan blive bevidstløs af rigtig mange årsager. Alkoholforgiftning, indtagelse af narkotiske stoffer, infektion, hovedtraume, blodprop i hjernen, uregelmæssig hjerterytme, lav kropstemperatur og mange andre ting.
En bevidstløs person kan ikke vækkes ved tiltale, høje råb eller smertepåvirkning.
En bevidstløs er en person der ikke kan vækkes ved tiltale eller smertepåvirkning, men som har NORMAL vejrtrækning. Når en person er bevidstløs, er mange af de normale reflekser sat ud af spillet. Det drejer sig blandt andet om synke og svælgrefleksen. Det betyder, at hvis en bevidstløs person kaster op, så er der risiko for at opkastet ender i personens luftrør og lunger, hvilket kan medføre kvælning. Når en person er bevidstløs så slapper alle kroppes muskler helt af, også tungen. Hvis en bevidstløs ligger på ryggen er der derfor risiko for at tungen falder tilbage og blokerer for luftrøret.
Sådan giver du førstehjælp en bevidstløs person:
- Skab frie luftveje. Dette gøres ved at den ene hånd placeres på personens pande, den anden hånd på underkæben. Hovedet bøjes lidt bagover.
- Placer dit hoved 2-3 cm fra personens mund og kig ned mod personens brystkasse
- Se om brystkassen hæver sig
- Føl om du kan mærke at personen udånder på din kind
- Lyt om du kan høre at personen trækker vejret
Hvis personen trækker vejret normalt skal du lægge personen i stabilt sideleje.
Sådan lægger du en person i stabilt sideleje:
- Tag personens arm, den der er tættest på dig, placer den vinkelret ud fra kroppen med bøjet albue og håndfladen opad
- Sæt dig på knæ ved siden af den bevidstløse person
- Tag personens anden arm, den længst væk fra dig og træk den hen over personens brystkasse og hold den op mod personens kind
- Tag fat i personens ben, det længst væk fra dig. Tag fat over knæet, træk op og hold benet
- Med hånden presset mod personens kind, tag da fat i det bøjede ben og træk personen over mod dig
- Sørg nu for at både knæ og hofter er bøjede
- Før personens hoved lidt bagover for at sikre frie luftveje
- Tilkald hjælp eller ring 1-1-2
Hvis du konstaterer at en person er bevidstløs, er det vigtigt at du lægger personen i stabilt sideleje, inden du ringer 1-1-2. Hvis du er alene og ikke har nogen telefon med dig, så kan du forlade personen for at ringe 1-1-2 når du har lagt vedkommende i stabilt sideleje. Formålet med stabilt sideleje er at sikre, at personen har frie luftveje og at personen ikke kaster op mens vedkommende ligger på ryggen.
Kapitel 7 Førstehjælp til blødninger
Der findes flere typer af blødninger, nemlig små ydre blødninger, store ydre blødninger og indre blødninger.
De fleste har prøvet at skære sig på en kniv eller en skarp genstand, det bløder men er ikke livsfarligt. Derfor kan man godt give førstehjælp til en person med en mindre ydre blødning. Værre bliver det hvis der er tale om en stor ydre blødning eller en indre blødning, som begge kan være livsfarlige.
I dette kapitel lærer vi dig førstehjælp til de forskellige typer af blødninger.
Små ydre blødninger
Hvis såret er placeret i ansigtet og er dybt eller gabende samt hvis såret er tæt på et led skal du gøre følgende:
- Stop blødningen, dette gøres ved at presse et stykke køkkenrulle, et viskestykke etc. hårdt ind på det blødende område
- Når blødningen er stoppet, forbind da såret med en forbinding
- Kontakt en læge eller skadestuen
I mange tilfælde er det ikke nødvendigt at kontakte en læge eller en skadestue. I disse tilfælde skal du i stedet vaske såret grundigt, for at forhindre at der går betændelse i såret.
- Vask såret omhyggeligt med vand og sæbe
- Tør området af
- Forbind såret med en forbinding eller et plaster
Rigtigt mange mennesker har enten selv prøvet at have næseblod eller set en person have det. Næseblod er betegnet som en mindre ydre blødning.
Sådan giver du førstehjælp ved næseblod:
- Personen skal sidde op, undgå at læne hovedet tilbage, det vil få blodet til at løbe ned i halsen
- Klem hårdt om næsen i 5-10 minutter
- Hvis blødningen ikke stopper efter 20-30 minutter, kontakt da en læge eller skadestuen
- Få personen til at tage isterninger i munden eller at sutte på en is
Større ydre blødninger
En større ydre blødning er kendetegnet ved at det bløder kraftigt. Der er meget blod og personen er bleg, huden er kold og klamtsvendende og der kan eventuelt være smerter. En større ydre blødning er en livstruende tilstand og hurtig førstehjælp er vigtigt.
Sådan giver du førstehjælp til en større ydre blødning:
- Pres din hånd, et viskestykke, et håndklæde direkte mod det blødende sted, tryk hårdt
- Hvis du har en livrem eller andet, overvej da at binde dette meget stramt på personen ovenfor det blødende sted. Dette gælder kun hvis blødningen er på arme eller ben
- Læg personen ned og løft begge ben op
- Løft det blødende sted så højt som overhovedet muligt
- Vær rolig og bliv ved personen
- Beskyt personen mod vejrliget (varme og kulde)
- Råb efter hjælp
- Ring 1-1-2
Hvis en person har mistet meget blod vil personen trække vejret hurtigt, personen vil blive bleg, huden kold og klamtsvedende. Kig efter disse symptomer hvis du mistænker at personen har mistet meget blod. Ved blødning og ovenstående symptomer, giv hurtigt førstehjælp og ring 1-1-2.
Indre blødninger
Indre blødninger kan være meget farlige, men også lumske. Ved en indre blødning er der nemlig ofte ingen synlig blødning som ved ydre blødninger. Personer som kører galt i trafikken, falder fra stor højde eller bliver ramt af en genstand med stor kraft i brystet eller maven er alle i risiko for indre blødninger. Indre blødninger opdages derfor oftest ud fra symptomerne.
Symptomer hos personer med indre blødninger:
Nogle former for indre blødninger giver sig dog til kende ved blodige opkastninger (som ved f.eks. mavesår) eller blod i afføringen (blødning fra tarmen). Ved disse symptomer er det vigtigt at man hurtigt kontakter lægen eller ringer 1-1-2.
Sådan giver du førstehjælp til en indre blødning:
- Vær rolig, det smitter af på personen
- Berolig og trøst personen
- Løsn eventuelt stramtsiddende tøj
- Placer personen let siddende
- Beskyt personen mod vejrliget (kulde og varme)
- Ring 1-1-2
Hvis du ser en person der har været involveret i et færdselsuheld eller er faldet fra stor højde, så vær meget opmærksom på ovenstående symptomer.
Kapitel 8 Førstehjælp ved elektriske stød
Rigtig mange mennesker har prøvet at få stød mens de f.eks. var ved at hænge en lampe op. Stød fra en almindelig stikkontakt giver det man ofte kalder ”et rap over nallerne”, det er ubehageligt og man får et stort chok. Man kan også være så uheldig at komme til at holde om en genstand og få stød herigennem eller man kan få stød af en strømkilde der er langt større end en stikkontakt.
I dette kapitel lærer vi dig førstehjælp ved elektriske stød.
Det er vigtigt, at du aldrig rører ved en person, som er i kontakt med en strømkilde og altså får stød. Hvis du rører ved en person under disse omstændigheder, vil du nemlig selv få stød. I sådanne situationer er det vigtigt at du husker på at standse ulykken.
Sådan giver du førstehjælp til person som har fået elektrisk stød:
- Sørg for hurtigt at afbryde strømmen
- Hvis du ikke kan afbryde strømmen, skub da personen væk fra strømkilden med en tør pind eller lignende (brug aldrig en metalgenstand).
- Hvis personen er bevidstløs skal du undersøge om personen trækker vejret normalt. Gør han det skal han lægges i stabilt sideleje. Har han ikke normal vejrtrækning skal du ringe 1-1-2 og påbegynde hjerte-lunge-redning.
- Ved stød fra en stærk strømkilde kan personen få brandsår flere steder. Hvis muligt skal du skylle disse med tempereret vand (ikke iskoldt vand) og eventuelt pakke dem ind med bandage.
- Hvis personen er vågen efter at have fået elektrisk stød skal du berolige personen.
Personer der har fået elektrisk stød bør altid ses af en læge på skadestuen. Elektriske stød kan nemlig give rytmeforstyrrelser i hjertet, hvorfor man bør undersøges. Hvis en person får stød fra en almindelig stikkontakt, er risikoen for en rytmeforstyrrelse i hjertet dog meget lille. Personen skal dog alligevel ses på skadestuen for en sikkerheds skyld, men det behøver ikke foregå med en ambulance.
Kapitel 9 Førstehjælp ved knoglebrud
Hver dag kommer mange personer til skade og får knoglebrud. Det skyldes ofte fald men kan også skyldes at man vælter på cykel, er involveret i et trafikuheld, ske i forbindelse med sport og leg på en trampolin. Der findes to typer af knoglebrud, nemlig et åbent og et lukket knoglebrud.
I dette kapitel lærer vi dig førstehjælp til knoglebrud.
De fleste mennesker har prøvet at vride om på foden eller komme til skade på anden vis og frygte at man har fået knoglebrud. De fleste der kommer til skade har dog ikke knoglebrud, men blot en forstuvning, hvilket også kan gøre rigtig ondt.
Symptomer på knoglebrud:
- Rødme
- Hævelse
- Bevægeindskrænkning (stærke smerter ved bevægelse)
- smerter
- Løshed
- Føleforstyrrelser
- Misfarvning
- Fejlstilling (forandring af formen hvor knoglebruddet er)
Hvad er et lukket knoglebrud?
Et lukket knoglebrud er et brud, hvor der ikke er gået hul på huden. Denne form for brud er den hyppigste og ses ofte ved fald og slag. Knoglen er brækket under huden og der er derfor ingen synlig blødning.
Hvad er et åbent knoglebrud?
Et åbent knoglebrud er et brud, hvor der er gået hul på huden. Der vil derfor også altid være synlig blødning ved et åbent knoglebrud. Ofte ser man også, at knoglen stikker frem fra såret og det øger risikoen for infektion i såret meget kraftigt.
Sådan giver du førstehjælp til en person med knoglebrud:
- Sørg for at berolige den tilskadekomne, de kan være bange
- Flyt ikke personen. Støt i stedet bruddet i den stilling du finder det i
- Hvis der er tale om et åbent brud, dæk da eventuelt såret til med en ren bandage, hviskestykke etc.
- Kontakt en læge, skadestue eller ring 1-1-2
- Bliv ved personen til professionel hjælp når frem
Selvom du følger ovenstående råd vil personen ofte have meget ondt, nogle vil skrige højt. Det er IKKE fordi du gør noget forkert, det gør bare ondt at have knoglebrud. Fortsæt med at gøre hvad du gør til professionel hjælp når frem.
Kapitel 10 Psykisk førstehjælp
Når mennesker udsættes for voldsomme oplevelser, bliver syge, kommer ud for alvorlige ulykker, mister en nær etc. vil det helt naturligt medføre en række stærke indtryk og reaktioner. Det gælder også folk som pludseligt havner i en trafikulykke eller bliver akut syge. Det er vigtigt at man som førstehjælper, foruden den almindelige og livreddende førstehjælp også giver psykisk førstehjælp.
I dette kapitel gennemgår vi hvad psykisk førstehjælp er og hvordan det gives.
Når folk bliver udsat for voldsomme hændelser vil der kunne komme en række kraftige reaktioner. Det er utroligt vigtigt at man er opmærksom på disse og altid udviser stor ro og overskud når man har at gøre med personer, der er i krise.
Symptomer når folk udsættes for voldsomme hændelser:
- De bliver meget bange
- De kan være paniske
- De trækker vejret meget hurtigt
- Desorientering
- Vrede og aggressivitet
- Håbløshed
- Overdreven hyperaktivitet
Psykisk førstehjælp er vigtigt, men vil altid komme i anden række. Det vigtigste er at du først giver almindelig og livreddende førstehjælp, nogle gange kan man dog give psykisk førstehjælp samtidig med at man giver almindelig og livreddende førstehjælp, f.eks. ved at optræde roligt og med overskud.
Sådan giver du psykisk førstehjælp:
- Optræd roligt
- Vis selvtillid og overskud
- Tal med den syge/tilskadekomne
- Hvis personen trækker vejret hurtigt, bed personen om at trække vejret dybt ned i maven
- Lyt til personen, ofte vil de gerne fortælle en masse. Smil og vær venlig, lyt til hvad de siger
- Praktisk hjælp, det kan være du skal ringe til en ægtefælle for dem eller slukke deres bil og hente deres nøgler
- Nærvær, bliv altid ved personen til professionel hjælp når frem
Det vigtigste i den psykiske førstehjælp er at du optræder roligt. Hvis du selv virker skræmt og løber forvirret rundt vil det smitte af på den syge/tilskadekomne, og dette vil gøre situationen endnu værre. Hvis du optræder roligt bliver personen tryg og føler sig i gode hænder, det er vigtigt under en belastningssituation.
Alle vores førstehjælpsråd er vejledende. TRYGT-FOR-HJERTET er ikke ansvarlig for eventuel skade på personer eller materiel, der måtte indtræde efter brug af ovenstående førstehjælpsråd.
