Hjertestarter

Den ultimative guide

Kendskab til hjertestartere kan betyde forskellen på liv eller død. Vi har derfor lavet Danmarks mest omfattende hjertestarter guide. 

Guiden er er skrevet af læge med ekspertise i genoplivning og hjertestop. Ved hjælp af den vil du lære alt hvad der er behov for at vide om hjertestartere.

Guiden er opdelt i 10 letlæselige kapitler – fyldt med gode illustrationer. God læselyst!

Den ultimative guide til hjertestartere
Kapitler
Kapitel 1
Hvad er en hjertestarter?
Kapitel 2
Hvordan virker en hjertestarter?
Kapitel 3
Hvem kan bruge dem?
Kapitel 4
Sammenligning af hjertestartere
Kapitel 5
Test af hjertestartere
Kapitel 6
Trin-for-trin guide til brug af hjertestarter
Kapitel 7
Opsætning, skabe og registrering
Kapitel 8
Hjertestarter til børn
Kapitel 9
Batteri, elektroder og eftersyn
Kapitel 10
Tjekliste ved køb af hjertestarter
logohvid-2Kapitel 1 

Hvad er en hjertestarter

En hjertestarter kaldes også for AED (Automated External Defibrillator). Det er en transportabel enhed som kan analysere hjerterytmen hos personer med hjertestop og levere et stød igennem brystkassen til hjertet såfremt der er behov for det. 

Da AED’er er transportable og ikke vejer ret meget, kan de hurtigt bæres hen til personer som har hjertestop. Desto hurtigere AED’en påsættes personer med hjertestop, desto større er sandsynligheden for at genoplive personen. 

Ved hjertestop er tid yderst kostbar. For hvert minut der går efter hjertestoppet er indtruffet falder chancen for at overleve med ca. 10%.

Sådan virker en hjertestarter

4 vigtige fakta om hjertestartere

AED’er kan analysere hjerterytmen hos personer med hjertestop og afgive et stød for at genstarte hjertet.

Adgang til AED’er spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for at overleve et hjertestop.

Desto hurtigere AED’en kan påsættes ved hjertestop, desto større er sandsynligheden for at den kan genoplive personen.

Effektiv hjerte-lunge-redning øger sandsynligheden for at stød fra en AED kan genoplive en person med hjertestop.

Grundlæggende opbygning og funktion

Helt simpelt, så består en hjertestarter/AED af et kabinet med tilknyttede elektroder.

Hjertestarter opbygning

I kabinettet sidder batteriet og computeren. Samlet vejer det < 3,5 kg på stort set alle modeller og fylder ikke mere end en lille kasse. De kan således nemt og hurtigt bæres hen til personer som har hjertestop. Funktionen af elektroderne er at  forbinde kabinettet med den person som har hjertestop. Igennem elektroderne løber signaler fra personens hjerte (hjertediagram, EKG) til computeren i kabinettet. Skal der afgives stød, så løber der strøm fra batteriet igennem elektroderne til personen med hjertestop.

Hjertestarter opbygning
Afgørende for overlevelse

Hjertestartere spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for at overleve et hjertestop. I Danmark overlever blot ca. 12% af personer der rammes af hjertestop uden for hospitalet.

Overlevelse efter hjertestop
12%

Overlevelsen stiger markant såfremt der er en AED til stede. Undersøgelser har vist at blandt personer der falder om med bevidnet hjertestop på grund af en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter, så er overlevelsen helt oppe på 67% såfremt en hjertestarter er tilstede.

Overlevelse efter bevidnet hjertestop grundet alvorlig hjerterytmeforstyrrelse hvor hjertestarter var hurtig tilgængelig
67%

AED’er bør derfor være nemt tilgængelig for alle, på arbejdspladser, skoler, sportspladser, sportshaller og nær ens hjem. Det kan være livsreddende.

Opsummerende om hvad en hjertestarter er

logohvid-2Kapitel 2 

Hvordan virker en hjertestarter?

Hjertestop skyldes ofte en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse på hjertet (hjertearytmi). Sådan en hjerterytmeforstyrrelse kan være forårsaget af mange forskellige omstændigheder, hvoraf den hyppigste er en blodprop i hjertet. 

Hjertestartere kan genetablere den normale hjerterytme og dermed genstarte hjertet ved at sende et elektrisk stød igennem brystkassen.

I dette kapitel beskriver vi hvad et hjertestop er, hvilke hjerterytmeforstyrrelser der kan medføre hjertestop og hvordan hjertestartere kan genoplive personer ved hjælp af et stød.

Hvordan virker en hjertestarter?

Hvad er hjertestop?

For at forstå hvordan AED’er virker ved hjertestop, er det nødvendigt at man kender til nogle grundlæggende principper omkring hvad hjertestop er.

Hjertestop er en tilstand hvor hjertet ikke pumper blodet rundt i kroppen. Det medfører at personen falder bevidstløs om, bliver bleg og ikke trækker vejret normalt. En person har per definition hjertestop når følgende 2 ting er opfyldt:

Bemærk at fravær af puls ikke er et kriterie for at konstatere at en person har hjertestop. Det skyldes at det kan være vanskeligt at måle efter puls i stressede situationer. At mærke efter puls er således primært forbeholdt sundhedsfaglige personer, primært læger og sygeplejersker.

Hvor mange rammes af hjertestop?

 I Danmark rammes op mod 4000 mennesker af hjertestop uden for hospital hvert år. Af dem, lykkes det kun at genoplive ca. 1 ud af 10. Det svarer til at ca. 10 personer har hjertestop i Danmark per dag, hvoraf kun én genoplives. 

0
Antal hjertestop i Danmark hvert år

Hvad er årsagen til hjertestop?

De fleste pludselige hjertestop i Danmark skyldes en blodprop i hjertet. Men også mange andre tilstande kan medføre hjertestop herunder:

Samlet for hjertestop – uanset årsag – er at blodet ikke pumpes rundt i kroppen. Det medfører øjeblikkelig skade af organer som er meget iltkrævende, især hjerne, hjerte og nyrer. Såfremt hjertestoppet ikke behandles, vil der indtræde irreversibel skade indenfor få minutter.

Stødbar og ikke-stødbar hjertestop

Der skelnes overordnet set mellem 2 typer af hjerterytmer hos personer der har hjertestop:

Stødbar hjerterytme
Stødbare hjerterytmer

Kaldes også stødbar hjertestop. Her er der behov for stød fra hjertestarter.

Ikke stødbar hjerterytme
Ikke-stødbare hjerterytmer

Kaldes også ikke-stødbar hjertestop. Her er der ikke behov for stød fra hjertestarter, men basal hjerte-lunge-redning.

Det betyder at nogle personer med hjertestop har en hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter for at de kan genoplives, mens andre har hjertestop uden at have en hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød. Det kan umiddelbart være vanskeligt at forstå at der kan være hjertestop uden at hjertet har en hjerterytmeforstyrrelse. Men et eksempel på dette er ved en stor blodprop i lungen. Her fejler hjertet ikke noget, men kan ikke pumpe blodet rundt i kroppen idet blodproppen i lungen forhindrer dette.

Den basale behandling af hjertestop følger nøjagtig de samme principper uanset om der er stødbar eller ikke-stødbar hjertestop. Det vil sige hjerte-lunge-redning med hjertemassage og påsætning af hjertestarter så hurtigt som muligt.

Fremgangsmåde ved hjerte-lunge-redning
Fremgangsmåde ved basal genoplivning med hjertestarter

Man kan ikke se på på personen med hjertestop om de har stødbare eller ikke-stødbare hjerterytmer. Det skal AED’en afgøre. Såfremt den identificerer at der er en stødbar hjerterytmeforstyrrelse vil den lade op og anbefale at der afgives stød. Hvis den derimod registrerer at der er en ikke-stødbar hjerterytme, så vil den ikke afgive stød men istedet anbefale at man fortsætter med basal hjerte-lunge-redning. I sådanne tilfælde kan hjerte-lunge-redningen medføre at den ikke-stødbare hjerterytme erstattes af en stødbar hjerterytme hvorefter hjertestarteren vil anbefale at der afgives stød.

Typer af stødbare hjerterytmeforstyrrelser

Ved de fleste hjertestop, også de ikke-stødbare hjertestop, vil hjertets normale rytme imidlertid erstattes af en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse (hjertearytmi). Hjertets normale rytme (kaldet sinus rytme) forårsages af elektriske signaler som medfører en koordineret sammentrækning af hjertet, og dermed et hjerteslag som pumper blodet rundt. Ved hjertearytmi fungerer dette system ikke korrekt. Nogle hjertearytmier er harmløse, mens andre er livstruende og medfører hjertestop. Der findes 2 former for alvorlig hjertearytmi som kan forårsage hjertestop og hvor der er behov for stød fra en AED for at personen kan genoplives; ventrikelflimmer og ventrikulær takykardi

Sinus rytme
Ventrikelflimmer
Ventrikulær takykardi

Hjertestartere ved hjertestop

Ved hjertestop er tid altafgørende. Undersøgelser har vist at sandsynligheden for overleve falder med 7-10% for hvert minut personen har hjertestop.

Tid er afgørende for at overleve

Minutter
Sekunder

Det er årsagen til at hurtig adgang til AED’er spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for at overleve et hjertestop. Når hjertestarteren afgiver et stød løber strømmen fra den ene elektrode til den anden elektrode for så bagefter at løbe tilbage igen (“frem og tilbage”, bifasisk stød). På den måde løber strømmen direkte igennem hjertet:

Hjertestarter afgiver stød

Sådan et elektrisk stød kan effektivt stoppe de hjerterytmeforstyrrelser (ventrikel flimmer eller ventrikulær takykardi) som er årsag til hjertestop i de fleste tilfælde. 

Nedenfor er et eksempel på en person som pludselig får hjertestop og hvor en AED afgiver stød så den normale hjerterytme genetableres og personen genoplives.

Eksempel på hjertestarter ved hjertestop
Opsummerende om hvordan en hjertestarter virker
logohvid-2Kapitel 3 

Hvem kan bruge dem?

Hjertestartere kan bruges og betjenes af alle – selv af børn. Det kræver som udgangspunkt ikke forudgående kendskab til hjertestartere at anvende dem. Når man trykker på startknappen, så fortæller den dig ved hjælp af lyd-instruktioner og grafiske billeder præcis hvad du skal gøre. De kan ikke betjenes forkert, og vil kun kunne afgive stød såfremt den bevidstløse person har en alvorlig rytmeforstyrrelse på hjertet som kræver stød for at personen kan overleve.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man tager et førstehjælpskursus der inkluderer oplæring i brug af hjertestartere, hvis man har adgang til en hjertestarter.

Hvem kan bruge hjertestarter?

Hvem kan bruge en hjertestarter?

Voksne og børn med ingen eller minimal uddannelse i brug af hjertestartere kan som udgangspunkt anvende en hjertestarter, idet den har indbygget en stemmevejledning som guider brugeren igennem forløbet. Både hjerteforeningen og sundhedsstyrelsen anbefaler dog at udvalgte personer tager kursus i brug af hjertestartere for at sikre den størst mulige effekt af disse.

Selvom hjertestartere er meget instruktive, og der ikke kræves kursus i brug af hjertestartere, anbefaler Hjerteforeningen, at man ved køb af hjertestarter tilkøber et kursus i livreddende førstehjælp og oplæring i brug af hjertestarteren​

Personer der befinder sig i umiddelbar nærhed af opsatte hjertestartere bør have viden om hvordan disse anvendes, da selv kort uddannelse i brug af hjertestartere vil føre til bedre håndtering af denne (hastighed, korrekt elektrodeplacering m.v.).

Hjertestarterkursus

Det er således anbefalingen at de fleste mennesker med adgang til hjertestartere tager et kursus i hvordan de bruges. Et optimalt kursus skal indeholde baggrundsinformationer omkring hjerte-lunge-redning og hjertestartere kombineret med praktiske øvelser hvor genoplivning afprøves på genoplivningsdukker. Kurserne skal følge retningslinjerne fra det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Counsil, ERC) og Dansk Råd for Genoplivning (DRG). Det anbefales, at der gennemføres uddannelse i såvel hjerte-lunge-redning som i brugen af hjertestartere, idet disse to komponenter komplementerer hinanden, og fører til en større samlet effekt end hver for sig. Ligeledes anbefales det at holde sin viden opdateret. 

Vi anbefaler at man på et hjertestarterkursus lærer:

"Uddannelse i brug af hjertestarter skal følge internationale og nationale anbefalinger. Fremadrettet tilstræbes det, at der undervises i både hjerte-lunge-redning og brugen af hjertestartere."

Anbefaling fra Sundhedstyrelsen

Læs mere om hjertestarterkursus her.

TrygFondens hjerteløberordning (hjerteløber)

Hjerteløberprojektet er initieret af TrygFonden med henblik på at øge overlevelsen hos personer med hjertestop. Nedenfor kan du læse om hjerteløber ordningen, herunder hvordan man bliver hjerteløber: 

Hvad er hjerteløber?

Hjerteløber er et projekt der er organiseret af TrygFonden og består af frivillige personer som melder sig til at yde hjerte-lunge-redning og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden. Når alarmcentralen modtager et opkald om hjertestop, sender den således en ambulance og ved hjælp af en mobil-app de nærmeste hjerteløbere afsted til adressen.

Trygfonden
Hvem kan bruge hjertestarter?
Hvad kan man blive kaldt til?

Når man er hjerteløber kan man blive tildelt en af 2 opgaver:

  1. Løbe direkte til adressen hvor der er hjertestop for at hjælpe med hjerte-lunge-redning.
  2. Løbe til den nærmeste hjertestarter og tage den med hen til personen der har hjertestop.

Hvilken af de 2 opgaver man får tildelt afhænger af hvor tæt man er på en hjertestarter og personen med hjertestop.

Hvem kan blive hjerteløber?

Alle voksne som er fyldt 18 år kan blive hjerteløber. Det anbefales, at man føler sig hjemme i hjertelungeredning, når man melder sig som hjerteløber. Så kan man gøre den største forskel ved et hjertestop. Det er dog altid bedre at gøre noget end at lade være – og derfor kan alle melde sig som hjerteløber. Det er fordel med en robust personlighed, da man kan opleve dramatiske situationer, der kan påvirke en.

Du kan redde liv
Hvordan tilmelder man sig?

Man tilmelder sig og modtager alarmer via Hjerteløber-appen, som kan downloades i App Store eller via Google Play. Når appen er downloadet og åbnes, kan man tilmelde sig ved at trykke “tilmeld” nederst til højre. Man kan tilmelde sig uanset hvor i Danmark, man bor, men man kan kun blive alarmeret til hjertestop i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland

Hvordan får man besked på at der er hjertestop?

Når alarmcentralen modtager et opkald om formodet hjertestop, vil den kunne aktivere hjerteløbere der indenfor en afstand af 1800 meter fra hjertestoppet. Hjerteløber-appen laver en alarm og hjerteløberen kan vælge at acceptere (tryk “ja”) eller afslå (tryk “nej”) at løbe til hjertestoppet. Det er helt frivilligt og det er fuldt forståeligt at man ikke altid har mulighed for at hjælpe! Flere hjerteløbere aktiveres på samme tid.

Trygfonden hjertestarter app
Hvor er ordningen aktiv?

Lige nu er ordningen aktiv i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland.  Hjerteløberprojektet er startet i samarbejde med Akutberedskabet i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden er blevet valgt, da der her bor 1,8 mio. mennesker. Det betyder, at erfaringer med hjertestop, hjerteløbere og app. hurtigt kan indsamles på baggrund af det høje indbyggerantal. I Oktober 2018 blev Region Midtjylland inkluderet i hjerteløberprojektet.

Læs mere om hjerteløberordningen på TrygFondens hjemmeside. Læs også om førstehjælpskurser og hjertestarterkurser.

Opsummerende om hvem der kan bruge hjertestartere
logohvid-2Kapitel 4 

Sammenligning af hjertestartere

Der findes mange forskellige hjertestartere på markedet. Det  er dog vigtigt at huske at de alle – uanset producent og pris – kan afgive det stød som stopper de alvorlige hjerterytmeforstyrrelser ved hjertestop således at den normale hjerterytme genvindes og personen genoplives.

Forskellen på hjertestartere er således primært deres design, batterilevetid, elektrodelevetid, garanti og måden hvorpå de guider brugeren ved hjælp af lyd og billeder. I dette kapitel sammenligner vi de mest anvendte hjertestartere på de vigtigste parametre.

Sammenligning af hjertestartere
Hvorfor er der forskellige hjertestartere?

Antallet af forskellige hjertestartere stiger år for år. Nye producenter kommer jævnligt til, og hver producent kan have flere modeller af hjertestartere. Det kan sammenlignes med markedet for biler hvor der er mange producenter (Mercedes, Audi etc.) og forskellige modeller (for Audi f.eks. A5, A4). Producenterne indenfor hjertestartere inkluderer store firmaer som Schiller, Zoll og Stryker der også producerer andre typer af lægevidenskabelige instrumenter. Det vigtigste for forbrugerne at vide er dog at alle godkendte hjertestartere kan levere det stød som kan betyde forskellen på liv og død ved hjertestop. Den primære forskel på de forskellige hjertestartere er således ikke deres hovedfunktion (at afgive et stød), men istedet følgende parametre:

Sammenligning af hjertestartere

Producent, design og størrelse

Holdbarhed på elektroder og batteri

Holdbarhed på batteri og elektroder

Længde på holdbarhed af elektroder

Robusthed og længden på garanti

Hjertestarter instruktioner

Hvordan instruktioner gives til brugerne

De fleste producenter er er store virksomheder med mangeårig erfaring i produktion af medicinsk udstyr. 

Producenter af hjertestartere
Schiller (DefiSign AED), Zoll, Stryker (Physio-Control), Phillips, Cardiac Science (Powerheart), Primedic

Certificeringsprocesen med at få hjertestartere godkendt til brug kræver omfattende dokumentation af deres funktion. Helt specifikt kræver det CE-certificering for at blive solgt i Europa. CE-certificering beviser, at hjertestarteren er blevet vurderet og opfylder EU’s bestemmelser om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Man kan derfor være sikker på at alle hjertestarterne i Europa virker efter hensigten og som anført fra producenten. 

Selvom alle hjertestartere har gennemgået samme CE-certificering, adskiller de sig feks. fra hinanden på en række parametre herunder:

Holdbarhed på batteri
Holdbarhed på elektroder
Garanti
Robusthed*
Pris på hjertestarter
Varierer fra 2 til 6 år
Varierer fra 2 til 5 år
Varierer fra 5 til 10 år
Varierer fra IP24 til IP55
Varierer fra <10.000 til >20.000 kr

*Robusthed for støv og vand anføres med en IP klassificering (Ingress Protection). IP klassificering anføres med 2 tal, f.eks. IP55. Det første tal betegner hjertestarterens evne til at modstå støv mens det andet tal betegner hjertestarterens evne til at modstå vand. Desto større tallet er, desto bedre beskyttet er den. IP klassificering på hjertestartere varierer fra IP24 til IP55. En klassificering på IP55 som flere hjertestartere har betyder at de er støvskærmet og kan tåle at blive udsat vandstrålig (spuling fra slange) uden at de tager skade eller der indtrængen fugt. Sådanne hjertestartere kan f.eks tåle at være placeret i svømmehaller.

Direkte sammenligning af forskellige hjertestartere

I tabellen nedenfor har vi sammenlignet de mest brugte hjertestartere i Danmark på de vigtigste parametre herunder størrelse, levetid på batteri og elektroder samt længden på garanti fra producenten. 

DefiSign AED
ZOLL AED Plus
Phillips FRx
Phillips HS1
Physio-Control CR Plus
Physio-Control LP1000
CS Powerheart G3 Plus
Schiller Fred Easy
Mediana A15
ZOLL AED 3
CardiAid AED
Hjertestarter vejledning
Størrelse, cm
31 x 25 x 10
29 x 25 x 13
22 x 18 x 6
31 x 19 x 7
24 x 20 x 11
28 x 23 x 9
31 x 27 x 8
23 x 22 x 7
29 x 24 x 9
25 x 24 x 13
30 x 30 x 11
Vægt, kg
2,5
3,0
1,6
1,5
2,0
3,2
3,0
1,6
2,6
2,5
3,1
Dansk lydinstruktion
Støv- og vandafvisning
IP55 (høj)
IP55 (høj)
IP55 (høj)
IP21
IPX4
IP55 (høj)
IP24
X4
IP54
IP55 (høj)
IP55 (høj)
Holdbarhed på batteri
6 år
5 år
4 år
4 år
2 år
5 år
4 år
5 år
5 år
3 år
2 år
Holdbarhed på elektroder
2,5 år
5 år
2 år
2 år
2 år
2 år
2 år
2 år
2,5 år
5 år
3 år
Metronom
Strømstyrke, joule
120-150-200
120-150-200
150-150-150
150-150-150
200-300-360
200-300-360
200-300-300
150-150-150
185-200
120-150-200
170-270
Garanti
10 år
7 år
8 år
8 år
8 år
5 år
7 år
7 år
5 år
8 år
6 år
Børnefunktion
Børne metode
Børne elektroder
Børne elektroder
Børne nøgle
Børne elektroder
Børne elektroder
Børne elektroder
Børne elektroder
Børne elektroder
Børne knap
Børne knap
Børne elektroder
Video display
Opfylder Sundhedsstyrelsens krav

*Metronom: Lydsignal som under genoplivningen angiver den optimale hastighed hvormed hjertemasssagen skal gives.

Opsummerende om forskellige hjertestarere
logohvid-2Kapitel 5 

Test af hjertestartere

Hvilken hjertestarter er bedst? Det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet. Der er intet entydigt svar på dette. Alle hjertestartere kan levere det stød som kan genstarte hjertet ved hjertestop. Der er ingen undersøgelser som har vist at én hjertestarter er mere effektiv end den anden til at genoplive personer med hjertestop. 

I dette kapitel gennemgår vi hvilke faktorer der kan have betydning for hvilken hjertestarter der egner sig bedst til specifikke situationer.

Bedste hjertestarter i test

Bedst i test?

Lad os slå fast med det samme, at der ikke findes nogen objektive undersøgelser der dokumenterer at én specifik hjertestarter er bedre end andre til at genoplive personer med hjertestop. Nogle forhandlere af hjertestartere anfører alligevel engang imellem at en specifik hjertestarter er “bedst i test” eller “mest brugervenlig“. Det er dog ikke baseret på objektive videnskabelige undersøgelser. Det vil heller ikke være praktisk muligt, da antallet af forskellige hjertestartere er meget stor og stiger år for år (se tabel i kapitel 4). Bliver man derfor præsenteret for sådanne udsagn af forhandlere skal man som udgangspunkt være kritisk og som minimum bede om dokumentation for udsagnet – herunder hvilke hjertestartere der er sammenlignet i testen, hvordan de er sammenlignet, om testen er uvildig og hvem der har deltaget i testen. 

Der er ingen uvildige videnskabelige undersøgelser der har dokumenteret at nogle af de godkendte hjertestartere på markedet er bedre end de andre til at genoplive personer med hjertestop.​

TRYGT-FOR-HJERTET

Hjertestartere adskiller sig dog fra hinanden ved en lang række af objektive egenskaber som anført i Kapitel 4. Det drejer sig f.eks. om pris, størrelse, længde på garanti, længde på holdbarhed på elektroder og batteri. Ved at rank score hjertestarterne baseret på de 13 objektive punkter anført i Tabellen i Kapitel 4, opnås følgende resultat:

Bedste hjertestarter

Dette resultat kan heller ikke bruges til at konkludere noget definitivt hvilken er bedst, da non-tekniske egenskaber som hvordan hjertestarteren vejleder brugerne ikke indgår. Man kan dog konkludere at modeller fra DefiSign, Zoll og Phillips generelt scorer højt på objektive tekniske parametre.

Der kan være specifikke omstændigheder vedrørende hvor hjertestarteren skal bruges, som gør nogle mere velegnede end andre. For eksempel er Schiller Fred Easy mest velegnet hvis man påtænker at skulle have hjertestarteren med rundt i en rygsæk, da det er den mindste og letteste hjertestarter.

Opsummerende om test af hjertestartere

logohvid-2Kapitel 6 

Trin for trin guide til brug af hjertestarter

Selvom hjertestartere er nemme at bruge i tilfælde af hjertestop, er det en fordel at man har forudgående og opdateret kendskab til hvordan de anvendes. Selv efter træning og kursus i hjertestartere, viser undersøgelser at mange mennesker efter få år glemmer hvordan de bruges mest hensigtsmæssigt. 

I dette kapitel har vi derfor lavet en nem “trin-for-trin” guide til hvordan hjertestartere bruges. På den måde kan man sikre sig at ens færdigheder holdes ved lige. Guiden kan printes ud. 

 

Sådan virker en hjertestarter

Sådan bruges en hjertestarter

Når det er konstateret at en person har hjertestop, skal følgende 3 ting iværksættes:

Så snart AED’en ankommer til stedet, skal den påsættes personen med hjertestop uden forsinkelse så den kan analysere hjerterytmen. Det gøres ved at følge nedenstående 7 trin:

1

Tænd hjertestarteren. Dette gøres enten ved at åbne for låget på hjertestarteren eller ved at trykke på “tænd” knappen (afhængig af hjertestarter). Følg herefter lyd- og billedinstruktionerne. 

2

Fjern beklædningen fra personens bryst så brystkassen blotlægges og er bar.

3

Sæt elektroderne på personens brystkasse nøjagtig som illustreret på elektroderne. Den ene elektrode skal påsættes på forsiden af personens højresidige brystkassehalvdel. Den anden skal påsættes så langt ude til venstre som muligt på personens brystkasse.

4

Hjertestarteren vil nu analysere hjerterytmen. Ved de fleste hjertestartere må man ikke røre ved personen når hjerterytmen analyseres, og de vil i så fald sige “rør ikke ved patienten”. 

5

Hvis hjertestarteren identificerer at der er en stødbar hjerterytme (se kapitel 2), så vil den lade op og anbefale at der afgives stød. De fleste modeller er semi-automatiske hvilket betyder at man skal trykke på en blinkende knap (oftest rød knap) for at afgive stød. Hjertestarteren vil sige “tryk på den blinkende knap for at afgive stød”. Det er vigtigt at man sørger for at ingen omkringstående personer rører ved personen med hjertestop når der afgives stød. Det kan man bla. sikre sig ved at sige “alle væk, der afgives stød” lige inden man trykker på knappen.

6

Efter at der er givet stød påbegyndes med det samme igen hjerte-lunge-redning med hjertemassage i 2 minutter. Såfremt hjertestarteren under punkt 5 ikke anbefalede stød påbegyndes også hjerte-lunge-redning med hjertemassage. I begge tilfælde siger den “genoptag hjertemassage”

7

Når de 2 minutter er gået gentager hjertestarteren automatisk punkt 4 til 6. 

Ovenstående 7 trin er generelle og gælder for alle hjertestartere. 

Nedenfor er fremgangsmåden visualiseret ved hjælp af DefiSign AED.

Trin 1

Hent nærmeste hjertestarter.

Hjertestarter vejledning
Hjertestarter vejledning
Trin 2

Åbn hjertestarteren ved at løfte låget ved det gule mærkat “open” på forsiden.

Trin 3

Når låget er åbnet tænder hjertestarteren automatisk og guider jer videre.

Den vil nu bede jer om at ringe 112.

Hjertestarter vejledning
Hjertestarter vejledning
Trin 4

Ved at trykke på knappen øverst til højre kan der skiftes sprog. Der kan vælges mellem dansk, tysk og engelsk. Er hjertestarteren købt i Danmark vil den som standard være indstillet til dansk.

Trin 5

Hjertestarteren vil bede jer om at placere stødelektroderne på personens nøgne brystkasse.

Stødelektroderne findes i låget som vist på billedet. Åbn indpakningen og tag elektroderne ud. 

Hjertestarter vejledning
Hjertestarter vejledning
Trin 6

Kig på billederne/illustrationerne på elektroderne og placer dem på personens bryst som anvist.

Hjertestarteren vil nu automatisk begynde at analysere hjerterytmen.

Trin 7

Hvis hjertestarteren anbefaler at afgive stød vil den fortælle dette og begynde at lade op. Når stødet skal afgives, vil den bede om at du trykker på den blinkende stødknap som er vist på billedet.

Hjertestarter vejledning
Hjerte-lunge-redning er vigtig for at hjertestartere er effektive
Trin 8

Uanset om der afgives stød eller ej, så fortsætter man nu med hjerte-lunge-redning i 2 minutter. Hjertestarteren vil efter 2 minutter fortælle at I ikke skal røre ved personen. Hjertestarteren analyserer nu igen hjerterytmen og bestemmer om der skal afgives stød eller ej.

Trin 7 og og trin 8 gentages med 2 minutters intervaller indtil personen er genoplivet eller ambulancen ankommer. Det betyder at hjertestarten hvert 2. minut vil bede jer om ikke at røre ved personen fordi den skal analysere hjerterytmen. Læs mere om genoplivning og brug af hjertestartere i vores ultimative guide til førstehjælp.

Det er vigtigt at huske at man kan ikke gøre noget forkert! Man skal bare følge AED'ens instruktioner. Den vil aldrig kunne give et stød uden at personen har en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter.

TRYGT-FOR-HJERTET
Hjertestarter manualer

Download de tekniske hjertestartermanualer til de mest hyppige hjertestartere i Danmark nedenunder

DefiSign AED

ZOLL AED plus

Phillips FRX

Phillips HS1

ZOLL AED 3

Physio Control plus

Opsummerende om trin-for-trin brug af hjertestarter
logohvid-2Kapitel 7 

Opsætning og registrering af hjertestarter

Da chancen for at overleve et hjertestop stiger markant hvis der hurtigt – indenfor minutter – ydes livreddende førstehjælp med hjertestartere, har Sundhedstyrelsen fremsat en række anbefalinger til hvor og hvordan de skal opsættes og registreres.  

Vigtigst er det at de er placeret hvor de kan gøre gavn, og at de er tilgængelige 24 timer i døgnet.

I dette kapitel beskriver vi hvor hjertestartere bør være placeret, hvordan udendørsskabe opsættes og hvordan hjertestartere registreres så flest muligt kan få gavn af den.

Sådan skal hjertestartere placeres

Hvor skal hjertestartere placeres?

Når man anskaffer sig en hjertestarter – uanset om det er til privat bolig, virksomhed, boligforening eller andet – skal den opsættes og registreres. Der er derfor en række vigtige spørgsmål man skal gøre sig overvejelser omkring:

  • Hvor skal den hænge? Udenfor eller indenfor?
  • Hvilket skab skal skal man bruge?
  • Hvem skal hænge det op?
  • Skal den registreres?

Op mod 2 ud af 3 hjertestartere er låst inde efter fyraften

Det betyder at de ofte ikke er umiddelbart tilgængelig for de hjertestop som sker udenfor arbejdstid, hvilket er ca. halvdelen af alle hjertestop. Det er et stort problem og koster menneskeliv hvert år. Hjerteforeningen og sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at man placerer og opsætter sin AED så den nemt kan nås 24 timer i døgnet. 

Hjerteforeningen anbefaler, at alle hjertestartere er tilgængelige hele døgnet

Hjerteforeningen

Hjertestarterne bør fortrinsvis opsættes i det offentlige rum, hvor de kan være tilgængelige 24 timer i døgnet

Sundhedsstyrelsen

Der findes naturligvis specielle omstændigheder hvor dette ikke er praktisk muligt, eller hvor man har både hjertestartere udenfor og indenfor. Det er dog vigtigt at man tager stilling til spørgsmålet inden opsætning, og såfremt det er muligt vælger at placere den udenfor.

Skabe til hjertestartere

Da hjertestartere ikke tåler frost, skal de være placeret i opvarmede skabe når de hænger udenfor. Pris på skabe varier betydeligt, og ligger fra ca. 4400 til 15.000 kr. Hjerteforeningen og sundhedstyrelsen fraråder koder og låse på skabe, da hjertestartere skal være så let tilgængelig som mulig. Desuden viser erfaringen heldigvis at det er meget begrænset, hvad der bliver foretaget af tyveri og hærværk på hjertestartere.

Hvad skal et hjertestarterskab kunne