Hjertestarter
Den ultimative guide
Kendskab til hjertestartere kan betyde forskellen på liv eller død. Vi har derfor lavet Danmarks mest omfattende hjertestarter guide.
Guiden er er skrevet af læge med ekspertise i genoplivning og hjertestop. Ved hjælp af den vil du lære alt hvad der er behov for at vide om hjertestartere.
Guiden er opdelt i 10 letlæselige kapitler – fyldt med gode illustrationer. God læselyst!
Kapitel 1 Hvad er en hjertestarter
En hjertestarter kaldes også for AED (Automated External Defibrillator). Det er en transportabel enhed som kan analysere hjerterytmen hos personer med hjertestop og levere et stød igennem brystkassen til hjertet såfremt der er behov for det.
Da AED’er er transportable og ikke vejer ret meget, kan de hurtigt bæres hen til personer som har hjertestop. Desto hurtigere AED’en påsættes personer med hjertestop, desto større er sandsynligheden for at genoplive personen.
Ved hjertestop er tid yderst kostbar. For hvert minut der går efter hjertestoppet er indtruffet falder chancen for at overleve med ca. 10%.
4 vigtige fakta om hjertestartere
AED’er kan analysere hjerterytmen hos personer med hjertestop og afgive et stød for at genstarte hjertet.
Adgang til AED’er spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for at overleve et hjertestop.
Desto hurtigere AED’en kan påsættes ved hjertestop, desto større er sandsynligheden for at den kan genoplive personen.
Effektiv hjerte-lunge-redning øger sandsynligheden for at stød fra en AED kan genoplive en person med hjertestop.
Grundlæggende opbygning og funktion
Helt simpelt, så består en hjertestarter/AED af et kabinet med tilknyttede elektroder.
I kabinettet sidder batteriet og computeren. Samlet vejer det < 3,5 kg på stort set alle modeller og fylder ikke mere end en lille kasse. De kan således nemt og hurtigt bæres hen til personer som har hjertestop. Funktionen af elektroderne er at forbinde kabinettet med den person som har hjertestop. Igennem elektroderne løber signaler fra personens hjerte (hjertediagram, EKG) til computeren i kabinettet. Skal der afgives stød, så løber der strøm fra batteriet igennem elektroderne til personen med hjertestop.
Afgørende for overlevelse
Hjertestartere spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for at overleve et hjertestop. I Danmark overlever blot ca. 12% af personer der rammes af hjertestop uden for hospitalet.
Overlevelsen stiger markant såfremt der er en AED til stede. Undersøgelser har vist at blandt personer der falder om med bevidnet hjertestop på grund af en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter, så er overlevelsen helt oppe på 67% såfremt en hjertestarter er tilstede.
AED’er bør derfor være nemt tilgængelig for alle, på arbejdspladser, skoler, sportspladser, sportshaller og nær ens hjem. Det kan være livsreddende.
Opsummerende om hvad en hjertestarter er
- En hjertestarter/AED er en transportabel enhed som kan afgive et livsreddende stød ved hjertestop
- Den består af et kabinet (med batteri og computer) samt tilknyttede elektroder
- Elektroderne forbinder hjertestarteren med personen som har hjertestop
- En hjertestarter forøger markant sandsynligheden for at en person med hjertestop kan overleve
Kapitel 2 Hvordan virker en hjertestarter?
Hjertestop skyldes ofte en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse på hjertet (hjertearytmi). Sådan en hjerterytmeforstyrrelse kan være forårsaget af mange forskellige omstændigheder, hvoraf den hyppigste er en blodprop i hjertet.
Hjertestartere kan genetablere den normale hjerterytme og dermed genstarte hjertet ved at sende et elektrisk stød igennem brystkassen.
I dette kapitel beskriver vi hvad et hjertestop er, hvilke hjerterytmeforstyrrelser der kan medføre hjertestop og hvordan hjertestartere kan genoplive personer ved hjælp af et stød.
Hvad er hjertestop?
For at forstå hvordan AED’er virker ved hjertestop, er det nødvendigt at man kender til nogle grundlæggende principper omkring hvad hjertestop er.
Hjertestop er en tilstand hvor hjertet ikke pumper blodet rundt i kroppen. Det medfører at personen falder bevidstløs om, bliver bleg og ikke trækker vejret normalt. En person har per definition hjertestop når følgende 2 ting er opfyldt:
- Personen er bevidstløs
- Personen har fravær af normal vejrtrækning
Bemærk at fravær af puls ikke er et kriterie for at konstatere at en person har hjertestop. Det skyldes at det kan være vanskeligt at måle efter puls i stressede situationer. At mærke efter puls er således primært forbeholdt sundhedsfaglige personer, primært læger og sygeplejersker.
Hvor mange rammes af hjertestop?
I Danmark rammes op mod 4000 mennesker af hjertestop uden for hospital hvert år. Af dem, lykkes det kun at genoplive ca. 1 ud af 10. Det svarer til at ca. 10 personer har hjertestop i Danmark per dag, hvoraf kun én genoplives.
Hvad er årsagen til hjertestop?
De fleste pludselige hjertestop i Danmark skyldes en blodprop i hjertet. Men også mange andre tilstande kan medføre hjertestop herunder:
- Blodprop i hjertet
- Fortykket hjerte (hypertrofisk kardiomyopati)
- Medfødte fejl i hjertets rytmesystem
- Forstyrrelser i kroppens væske- og saltbalance
- Blodprop i lungen
- Stor blødning
- Mangel på ilt
- Forgiftninger
- El ulykker
Samlet for hjertestop – uanset årsag – er at blodet ikke pumpes rundt i kroppen. Det medfører øjeblikkelig skade af organer som er meget iltkrævende, især hjerne, hjerte og nyrer. Såfremt hjertestoppet ikke behandles, vil der indtræde irreversibel skade indenfor få minutter.
Stødbar og ikke-stødbar hjertestop
Der skelnes overordnet set mellem 2 typer af hjerterytmer hos personer der har hjertestop:
Kaldes også stødbar hjertestop. Her er der behov for stød fra hjertestarter.
Kaldes også ikke-stødbar hjertestop. Her er der ikke behov for stød fra hjertestarter, men basal hjerte-lunge-redning.
Det betyder at nogle personer med hjertestop har en hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter for at de kan genoplives, mens andre har hjertestop uden at have en hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød. Det kan umiddelbart være vanskeligt at forstå at der kan være hjertestop uden at hjertet har en hjerterytmeforstyrrelse. Men et eksempel på dette er ved en stor blodprop i lungen. Her fejler hjertet ikke noget, men kan ikke pumpe blodet rundt i kroppen idet blodproppen i lungen forhindrer dette.
Den basale behandling af hjertestop følger nøjagtig de samme principper uanset om der er stødbar eller ikke-stødbar hjertestop. Det vil sige hjerte-lunge-redning med hjertemassage og påsætning af hjertestarter så hurtigt som muligt.
Man kan ikke se på på personen med hjertestop om de har stødbare eller ikke-stødbare hjerterytmer. Det skal AED’en afgøre. Såfremt den identificerer at der er en stødbar hjerterytmeforstyrrelse vil den lade op og anbefale at der afgives stød. Hvis den derimod registrerer at der er en ikke-stødbar hjerterytme, så vil den ikke afgive stød men istedet anbefale at man fortsætter med basal hjerte-lunge-redning. I sådanne tilfælde kan hjerte-lunge-redningen medføre at den ikke-stødbare hjerterytme erstattes af en stødbar hjerterytme hvorefter hjertestarteren vil anbefale at der afgives stød.
Typer af stødbare hjerterytmeforstyrrelser
Ved de fleste hjertestop, også de ikke-stødbare hjertestop, vil hjertets normale rytme imidlertid erstattes af en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse (hjertearytmi). Hjertets normale rytme (kaldet sinus rytme) forårsages af elektriske signaler som medfører en koordineret sammentrækning af hjertet, og dermed et hjerteslag som pumper blodet rundt. Ved hjertearytmi fungerer dette system ikke korrekt. Nogle hjertearytmier er harmløse, mens andre er livstruende og medfører hjertestop. Der findes 2 former for alvorlig hjertearytmi som kan forårsage hjertestop og hvor der er behov for stød fra en AED for at personen kan genoplives; ventrikelflimmer og ventrikulær takykardi
Hjertestartere ved hjertestop
Ved hjertestop er tid altafgørende. Undersøgelser har vist at sandsynligheden for overleve falder med 7-10% for hvert minut personen har hjertestop.
Tid er afgørende for at overleve
Det er årsagen til at hurtig adgang til AED’er spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for at overleve et hjertestop. Når hjertestarteren afgiver et stød løber strømmen fra den ene elektrode til den anden elektrode for så bagefter at løbe tilbage igen (“frem og tilbage”, bifasisk stød). På den måde løber strømmen direkte igennem hjertet:
Sådan et elektrisk stød kan effektivt stoppe de hjerterytmeforstyrrelser (ventrikel flimmer eller ventrikulær takykardi) som er årsag til hjertestop i de fleste tilfælde.
Nedenfor er et eksempel på en person som pludselig får hjertestop og hvor en AED afgiver stød så den normale hjerterytme genetableres og personen genoplives.
Opsummerende om hvordan en hjertestarter virker
- Ved hjertestop er tid afgørende - sandsynligheden for at overleve falder med 7-10% for hvert minut personen har hjertestop
- Årsagen til pludselig hjertestop er ofte en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse på hjertet (hjertearytmi) som kræver stød for at personen kan overleve
- Hjertestartere kan hurtigt analysere hjerterytmen hos personer med hjertestop og afgive et stød såfremt der er behov for det
Kapitel 3 Hvem kan bruge dem?
Hjertestartere kan bruges og betjenes af alle – selv af børn. Det kræver som udgangspunkt ikke forudgående kendskab til hjertestartere at anvende dem. Når man trykker på startknappen, så fortæller den dig ved hjælp af lyd-instruktioner og grafiske billeder præcis hvad du skal gøre. De kan ikke betjenes forkert, og vil kun kunne afgive stød såfremt den bevidstløse person har en alvorlig rytmeforstyrrelse på hjertet som kræver stød for at personen kan overleve.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man tager et førstehjælpskursus der inkluderer oplæring i brug af hjertestartere, hvis man har adgang til en hjertestarter.
Hvem kan bruge en hjertestarter?
Voksne og børn med ingen eller minimal uddannelse i brug af hjertestartere kan som udgangspunkt anvende en hjertestarter, idet den har indbygget en stemmevejledning som guider brugeren igennem forløbet. Både hjerteforeningen og sundhedsstyrelsen anbefaler dog at udvalgte personer tager kursus i brug af hjertestartere for at sikre den størst mulige effekt af disse.
Selvom hjertestartere er meget instruktive, og der ikke kræves kursus i brug af hjertestartere, anbefaler Hjerteforeningen, at man ved køb af hjertestarter tilkøber et kursus i livreddende førstehjælp og oplæring i brug af hjertestarteren
Personer der befinder sig i umiddelbar nærhed af opsatte hjertestartere bør have viden om hvordan disse anvendes, da selv kort uddannelse i brug af hjertestartere vil føre til bedre håndtering af denne (hastighed, korrekt elektrodeplacering m.v.).
Hjertestarterkursus
Det er således anbefalingen at de fleste mennesker med adgang til hjertestartere tager et kursus i hvordan de bruges. Et optimalt kursus skal indeholde baggrundsinformationer omkring hjerte-lunge-redning og hjertestartere kombineret med praktiske øvelser hvor genoplivning afprøves på genoplivningsdukker. Kurserne skal følge retningslinjerne fra det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Counsil, ERC) og Dansk Råd for Genoplivning (DRG). Det anbefales, at der gennemføres uddannelse i såvel hjerte-lunge-redning som i brugen af hjertestartere, idet disse to komponenter komplementerer hinanden, og fører til en større samlet effekt end hver for sig. Ligeledes anbefales det at holde sin viden opdateret.
Vi anbefaler at man på et hjertestarterkursus lærer:
- Hvordan hjertestop konstateres
- Alarmeringsprocedure
- Hvad er en hjertestarter
- Korrekt betjening af hjertestarter
- Information om forskellige hjertestartere
- Hvordan en hjertestarter registreres
- Hvordan man udfører effektiv hjertelungeredning
"Uddannelse i brug af hjertestarter skal følge internationale og nationale anbefalinger. Fremadrettet tilstræbes det, at der undervises i både hjerte-lunge-redning og brugen af hjertestartere."
Læs mere om hjertestarterkursus her.
TrygFondens hjerteløberordning (hjerteløber)
Hjerteløberprojektet er initieret af TrygFonden med henblik på at øge overlevelsen hos personer med hjertestop. Nedenfor kan du læse om hjerteløber ordningen, herunder hvordan man bliver hjerteløber:
Hjerteløber er et projekt der er organiseret af TrygFonden og består af frivillige personer som melder sig til at yde hjerte-lunge-redning og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden. Når alarmcentralen modtager et opkald om hjertestop, sender den således en ambulance og ved hjælp af en mobil-app de nærmeste hjerteløbere afsted til adressen.
Når man er hjerteløber kan man blive tildelt en af 2 opgaver:
- Løbe direkte til adressen hvor der er hjertestop for at hjælpe med hjerte-lunge-redning.
- Løbe til den nærmeste hjertestarter og tage den med hen til personen der har hjertestop.
Hvilken af de 2 opgaver man får tildelt afhænger af hvor tæt man er på en hjertestarter og personen med hjertestop.
Alle voksne som er fyldt 18 år kan blive hjerteløber. Det anbefales, at man føler sig hjemme i hjertelungeredning, når man melder sig som hjerteløber. Så kan man gøre den største forskel ved et hjertestop. Det er dog altid bedre at gøre noget end at lade være – og derfor kan alle melde sig som hjerteløber. Det er fordel med en robust personlighed, da man kan opleve dramatiske situationer, der kan påvirke en.
Man tilmelder sig og modtager alarmer via Hjerteløber-appen, som kan downloades i App Store eller via Google Play. Når appen er downloadet og åbnes, kan man tilmelde sig ved at trykke “tilmeld” nederst til højre. Man kan tilmelde sig uanset hvor i Danmark, man bor, men man kan kun blive alarmeret til hjertestop i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland
Når alarmcentralen modtager et opkald om formodet hjertestop, vil den kunne aktivere hjerteløbere der indenfor en afstand af 1800 meter fra hjertestoppet. Hjerteløber-appen laver en alarm og hjerteløberen kan vælge at acceptere (tryk “ja”) eller afslå (tryk “nej”) at løbe til hjertestoppet. Det er helt frivilligt og det er fuldt forståeligt at man ikke altid har mulighed for at hjælpe! Flere hjerteløbere aktiveres på samme tid.
Lige nu er ordningen aktiv i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. Hjerteløberprojektet er startet i samarbejde med Akutberedskabet i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden er blevet valgt, da der her bor 1,8 mio. mennesker. Det betyder, at erfaringer med hjertestop, hjerteløbere og app. hurtigt kan indsamles på baggrund af det høje indbyggerantal. I Oktober 2018 blev Region Midtjylland inkluderet i hjerteløberprojektet.
Læs mere om hjerteløberordningen på TrygFondens hjemmeside. Læs også om førstehjælpskurser og hjertestarterkurser.
Opsummerende om hvem der kan bruge hjertestartere
- Hjertestarere er udviklet så de kan bruges af alle
- Sundhedsstyrelsen anbefaler at man jævnligt tager et kursus i førstehjælp med brug af hjertestarter
- Et førstehjælpskursus skal indeholde teori og praktiske øvelser der inkluderer brug af hjertestarter
- Er man tryg ved hjerte-lunge-redning kan man hjælpe med at redde liv ved at tilmelde sig hjerteløber-ordningen
Kapitel 4 Sammenligning af hjertestartere
Der findes mange forskellige hjertestartere på markedet. Det er dog vigtigt at huske at de alle – uanset producent og pris – kan afgive det stød som stopper de alvorlige hjerterytmeforstyrrelser ved hjertestop således at den normale hjerterytme genvindes og personen genoplives.
Forskellen på hjertestartere er således primært deres design, batterilevetid, elektrodelevetid, garanti og måden hvorpå de guider brugeren ved hjælp af lyd og billeder. I dette kapitel sammenligner vi de mest anvendte hjertestartere på de vigtigste parametre.
Hvorfor er der forskellige hjertestartere?
Antallet af forskellige hjertestartere stiger år for år. Nye producenter kommer jævnligt til, og hver producent kan have flere modeller af hjertestartere. Det kan sammenlignes med markedet for biler hvor der er mange producenter (Mercedes, Audi etc.) og forskellige modeller (for Audi f.eks. A5, A4). Producenterne indenfor hjertestartere inkluderer store firmaer som Schiller, Zoll og Stryker der også producerer andre typer af lægevidenskabelige instrumenter. Det vigtigste for forbrugerne at vide er dog at alle godkendte hjertestartere kan levere det stød som kan betyde forskellen på liv og død ved hjertestop. Den primære forskel på de forskellige hjertestartere er således ikke deres hovedfunktion (at afgive et stød), men istedet følgende parametre:
Producent, design og størrelse
Holdbarhed på batteri og elektroder
Robusthed og længden på garanti
Hvordan instruktioner gives til brugerne
De fleste producenter er er store virksomheder med mangeårig erfaring i produktion af medicinsk udstyr.
Producenter af hjertestartere |
|---|
Schiller (DefiSign AED), Zoll, Stryker (Physio-Control), Phillips, Cardiac Science (Powerheart), Primedic |
Certificeringsprocesen med at få hjertestartere godkendt til brug kræver omfattende dokumentation af deres funktion. Helt specifikt kræver det CE-certificering for at blive solgt i Europa. CE-certificering beviser, at hjertestarteren er blevet vurderet og opfylder EU’s bestemmelser om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Man kan derfor være sikker på at alle hjertestarterne i Europa virker efter hensigten og som anført fra producenten.
Selvom alle hjertestartere har gennemgået samme CE-certificering, adskiller de sig feks. fra hinanden på en række parametre herunder:
Holdbarhed på batteri | Holdbarhed på elektroder | Garanti | Robusthed* | Pris på hjertestarter |
|---|---|---|---|---|
Varierer fra 2 til 6 år | Varierer fra 2 til 5 år | Varierer fra 5 til 10 år | Varierer fra IP24 til IP55 | Varierer fra <10.000 til >20.000 kr |
*Robusthed for støv og vand anføres med en IP klassificering (Ingress Protection). IP klassificering anføres med 2 tal, f.eks. IP55. Det første tal betegner hjertestarterens evne til at modstå støv mens det andet tal betegner hjertestarterens evne til at modstå vand. Desto større tallet er, desto bedre beskyttet er den. IP klassificering på hjertestartere varierer fra IP24 til IP55. En klassificering på IP55 som flere hjertestartere har betyder at de er støvskærmet og kan tåle at blive udsat vandstrålig (spuling fra slange) uden at de tager skade eller der indtrængen fugt. Sådanne hjertestartere kan f.eks tåle at være placeret i svømmehaller.
Direkte sammenligning af forskellige hjertestartere
I tabellen nedenfor har vi sammenlignet de mest brugte hjertestartere i Danmark på de vigtigste parametre herunder størrelse, levetid på batteri og elektroder samt længden på garanti fra producenten.
DefiSign AED | ZOLL AED Plus | Phillips FRx | Phillips HS1 | Physio-Control CR Plus | Physio-Control LP1000 | CS Powerheart G3 Plus | Schiller Fred Easy | Mediana A15 | ZOLL AED 3 | CardiAid AED | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |  |  |  |  |  |  |  |  |  |  | |
Størrelse, cm | 31 x 25 x 10 | 29 x 25 x 13 | 22 x 18 x 6 | 31 x 19 x 7 | 24 x 20 x 11 | 28 x 23 x 9 | 31 x 27 x 8 | 23 x 22 x 7 | 29 x 24 x 9 | 25 x 24 x 13 | 30 x 30 x 11 |
Vægt, kg | 2,5 | 3,0 | 1,6 | 1,5 | 2,0 | 3,2 | 3,0 | 1,6 | 2,6 | 2,5 | 3,1 |
Dansk lydinstruktion | |||||||||||
Støv- og vandafvisning | IP55 (høj) | IP55 (høj) | IP55 (høj) | IP21 | IPX4 | IP55 (høj) | IP24 | X4 | IP54 | IP55 (høj) | IP55 (høj) |
Holdbarhed på batteri | 6 år | 5 år | 4 år | 4 år | 2 år | 5 år | 4 år | 5 år | 5 år | 3 år | 2 år |
Holdbarhed på elektroder | 2,5 år | 5 år | 2 år | 2 år | 2 år | 2 år | 2 år | 2 år | 2,5 år | 5 år | 3 år |
Metronom | |||||||||||
Strømstyrke, joule | 120-150-200 | 120-150-200 | 150-150-150 | 150-150-150 | 200-300-360 | 200-300-360 | 200-300-300 | 150-150-150 | 185-200 | 120-150-200 | 170-270 |
Garanti | 10 år | 7 år | 8 år | 8 år | 8 år | 5 år | 7 år | 7 år | 5 år | 8 år | 6 år |
Børnefunktion | |||||||||||
Børne metode | Børne elektroder | Børne elektroder | Børne nøgle | Børne elektroder | Børne elektroder | Børne elektroder | Børne elektroder | Børne elektroder | Børne knap | Børne knap | Børne elektroder |
Video display | |||||||||||
Opfylder Sundhedsstyrelsens krav |
*Metronom: Lydsignal som under genoplivningen angiver den optimale hastighed hvormed hjertemasssagen skal gives.
Opsummerende om forskellige hjertestarere
- Alle godkendte hjertestartere i Danmark kan levere det stød som kan genstarte hjertet ved hjertestop
- Forskellen på hjertestartere i Danmark er primært design, levetid på batteri og elektroder, længden på garanti og hvordan instruktioner gives til brugerne
Kapitel 5 Test af hjertestartere
Hvilken hjertestarter er bedst? Det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet. Der er intet entydigt svar på dette. Alle hjertestartere kan levere det stød som kan genstarte hjertet ved hjertestop. Der er ingen undersøgelser som har vist at én hjertestarter er mere effektiv end den anden til at genoplive personer med hjertestop.
I dette kapitel gennemgår vi hvilke faktorer der kan have betydning for hvilken hjertestarter der egner sig bedst til specifikke situationer.
Bedst i test?
Lad os slå fast med det samme, at der ikke findes nogen objektive undersøgelser der dokumenterer at én specifik hjertestarter er bedre end andre til at genoplive personer med hjertestop. Nogle forhandlere af hjertestartere anfører alligevel engang imellem at en specifik hjertestarter er “bedst i test” eller “mest brugervenlig“. Det er dog ikke baseret på objektive videnskabelige undersøgelser. Det vil heller ikke være praktisk muligt, da antallet af forskellige hjertestartere er meget stor og stiger år for år (se tabel i kapitel 4). Bliver man derfor præsenteret for sådanne udsagn af forhandlere skal man som udgangspunkt være kritisk og som minimum bede om dokumentation for udsagnet – herunder hvilke hjertestartere der er sammenlignet i testen, hvordan de er sammenlignet, om testen er uvildig og hvem der har deltaget i testen.
Der er ingen uvildige videnskabelige undersøgelser der har dokumenteret at nogle af de godkendte hjertestartere på markedet er bedre end de andre til at genoplive personer med hjertestop.
Hjertestartere adskiller sig dog fra hinanden ved en lang række af objektive egenskaber som anført i Kapitel 4. Det drejer sig f.eks. om pris, størrelse, længde på garanti, længde på holdbarhed på elektroder og batteri. Ved at rank score hjertestarterne baseret på de 13 objektive punkter anført i Tabellen i Kapitel 4, opnås følgende resultat:
Dette resultat kan heller ikke bruges til at konkludere noget definitivt hvilken er bedst, da non-tekniske egenskaber som hvordan hjertestarteren vejleder brugerne ikke indgår. Man kan dog konkludere at modeller fra DefiSign, Zoll og Phillips generelt scorer højt på objektive tekniske parametre.
Der kan være specifikke omstændigheder vedrørende hvor hjertestarteren skal bruges, som gør nogle mere velegnede end andre. For eksempel er Schiller Fred Easy mest velegnet hvis man påtænker at skulle have hjertestarteren med rundt i en rygsæk, da det er den mindste og letteste hjertestarter.
Opsummerende om test af hjertestartere
- Der findes ingen videnskabelige undersøgelser som viser at den ene hjertestarter er bedre end den anden
- Modeller fra DefiSign, Zoll og Philips scorer generelt højt på objektive tekniske parametre
- Nogle hjertestarere kan have helt specifikke egenskaber som gør dem mest velegnet til specifikke situationer
Kapitel 6 Trin for trin guide til brug af hjertestarter
Selvom hjertestartere er nemme at bruge i tilfælde af hjertestop, er det en fordel at man har forudgående og opdateret kendskab til hvordan de anvendes. Selv efter træning og kursus i hjertestartere, viser undersøgelser at mange mennesker efter få år glemmer hvordan de bruges mest hensigtsmæssigt.
I dette kapitel har vi derfor lavet en nem “trin-for-trin” guide til hvordan hjertestartere bruges. På den måde kan man sikre sig at ens færdigheder holdes ved lige. Guiden kan printes ud.
Sådan bruges en hjertestarter
Når det er konstateret at en person har hjertestop, skal følgende 3 ting iværksættes:
- Ring 112 og slå alarm
- Påbegynd hjerte-lunge-redning med hjertemassage
- Hent nærmeste hjertestarter
Så snart AED’en ankommer til stedet, skal den påsættes personen med hjertestop uden forsinkelse så den kan analysere hjerterytmen. Det gøres ved at følge nedenstående 7 trin:
Tænd hjertestarteren. Dette gøres enten ved at åbne for låget på hjertestarteren eller ved at trykke på “tænd” knappen (afhængig af hjertestarter). Følg herefter lyd- og billedinstruktionerne.
Fjern beklædningen fra personens bryst så brystkassen blotlægges og er bar.
Sæt elektroderne på personens brystkasse nøjagtig som illustreret på elektroderne. Den ene elektrode skal påsættes på forsiden af personens højresidige brystkassehalvdel. Den anden skal påsættes så langt ude til venstre som muligt på personens brystkasse.
Hjertestarteren vil nu analysere hjerterytmen. Ved de fleste hjertestartere må man ikke røre ved personen når hjerterytmen analyseres, og de vil i så fald sige “rør ikke ved patienten”.
Hvis hjertestarteren identificerer at der er en stødbar hjerterytme (se kapitel 2), så vil den lade op og anbefale at der afgives stød. De fleste modeller er semi-automatiske hvilket betyder at man skal trykke på en blinkende knap (oftest rød knap) for at afgive stød. Hjertestarteren vil sige “tryk på den blinkende knap for at afgive stød”. Det er vigtigt at man sørger for at ingen omkringstående personer rører ved personen med hjertestop når der afgives stød. Det kan man bla. sikre sig ved at sige “alle væk, der afgives stød” lige inden man trykker på knappen.
Efter at der er givet stød påbegyndes med det samme igen hjerte-lunge-redning med hjertemassage i 2 minutter. Såfremt hjertestarteren under punkt 5 ikke anbefalede stød påbegyndes også hjerte-lunge-redning med hjertemassage. I begge tilfælde siger den “genoptag hjertemassage”
Når de 2 minutter er gået gentager hjertestarteren automatisk punkt 4 til 6.
Ovenstående 7 trin er generelle og gælder for alle hjertestartere.
Nedenfor er fremgangsmåden visualiseret ved hjælp af DefiSign AED.
Hent nærmeste hjertestarter.
Åbn hjertestarteren ved at løfte låget ved det gule mærkat “open” på forsiden.
Når låget er åbnet tænder hjertestarteren automatisk og guider jer videre.
Den vil nu bede jer om at ringe 112.
Ved at trykke på knappen øverst til højre kan der skiftes sprog. Der kan vælges mellem dansk, tysk og engelsk. Er hjertestarteren købt i Danmark vil den som standard være indstillet til dansk.
Hjertestarteren vil bede jer om at placere stødelektroderne på personens nøgne brystkasse.
Stødelektroderne findes i låget som vist på billedet. Åbn indpakningen og tag elektroderne ud.
Kig på billederne/illustrationerne på elektroderne og placer dem på personens bryst som anvist.
Hjertestarteren vil nu automatisk begynde at analysere hjerterytmen.
Hvis hjertestarteren anbefaler at afgive stød vil den fortælle dette og begynde at lade op. Når stødet skal afgives, vil den bede om at du trykker på den blinkende stødknap som er vist på billedet.
Uanset om der afgives stød eller ej, så fortsætter man nu med hjerte-lunge-redning i 2 minutter. Hjertestarteren vil efter 2 minutter fortælle at I ikke skal røre ved personen. Hjertestarteren analyserer nu igen hjerterytmen og bestemmer om der skal afgives stød eller ej.
Trin 7 og og trin 8 gentages med 2 minutters intervaller indtil personen er genoplivet eller ambulancen ankommer. Det betyder at hjertestarten hvert 2. minut vil bede jer om ikke at røre ved personen fordi den skal analysere hjerterytmen. Læs mere om genoplivning og brug af hjertestartere i vores ultimative guide til førstehjælp.
Det er vigtigt at huske at man kan ikke gøre noget forkert! Man skal bare følge AED'ens instruktioner. Den vil aldrig kunne give et stød uden at personen har en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter.
Hjertestarter manualer
Download de tekniske hjertestartermanualer til de mest hyppige hjertestartere i Danmark nedenunder
Opsummerende om trin-for-trin brug af hjertestarter
- Hjertestartere skal påsættes personer med hjertestop hurtigst muligt
- Når de tændes, fortæller de med lyd- og billedinstruktioner præcis hvad der skal gøres
- Man kan ikke afgive stød medmindre personen har en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse der kræver stød fra hjertestarter
Kapitel 7 Opsætning og registrering af hjertestarter
Da chancen for at overleve et hjertestop stiger markant hvis der hurtigt – indenfor minutter – ydes livreddende førstehjælp med hjertestartere, har Sundhedstyrelsen fremsat en række anbefalinger til hvor og hvordan de skal opsættes og registreres.
Vigtigst er det at de er placeret hvor de kan gøre gavn, og at de er tilgængelige 24 timer i døgnet.
I dette kapitel beskriver vi hvor hjertestartere bør være placeret, hvordan udendørsskabe opsættes og hvordan hjertestartere registreres så flest muligt kan få gavn af den.
Hvor skal hjertestartere placeres?
Når man anskaffer sig en hjertestarter – uanset om det er til privat bolig, virksomhed, boligforening eller andet – skal den opsættes og registreres. Der er derfor en række vigtige spørgsmål man skal gøre sig overvejelser omkring:
- Hvor skal den hænge? Udenfor eller indenfor?
- Hvilket skab skal skal man bruge?
- Hvem skal hænge det op?
- Skal den registreres?
Op mod 2 ud af 3 hjertestartere er låst inde efter fyraften.
Det betyder at de ofte ikke er umiddelbart tilgængelig for de hjertestop som sker udenfor arbejdstid, hvilket er ca. halvdelen af alle hjertestop. Det er et stort problem og koster menneskeliv hvert år. Hjerteforeningen og sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at man placerer og opsætter sin AED så den nemt kan nås 24 timer i døgnet.
Hjerteforeningen anbefaler, at alle hjertestartere er tilgængelige hele døgnet
Hjertestarterne bør fortrinsvis opsættes i det offentlige rum, hvor de kan være tilgængelige 24 timer i døgnet
Der findes naturligvis specielle omstændigheder hvor dette ikke er praktisk muligt, eller hvor man har både hjertestartere udenfor og indenfor. Det er dog vigtigt at man tager stilling til spørgsmålet inden opsætning, og såfremt det er muligt vælger at placere den udenfor.
Skabe til hjertestartere
Da hjertestartere ikke tåler frost, skal de være placeret i opvarmede skabe når de hænger udenfor. Pris på skabe varier betydeligt, og ligger fra ca. 4400 til 15.000 kr. Hjerteforeningen og sundhedstyrelsen fraråder koder og låse på skabe, da hjertestartere skal være så let tilgængelig som mulig. Desuden viser erfaringen heldigvis at det er meget begrænset, hvad der bliver foretaget af tyveri og hærværk på hjertestartere.
Hvad skal et hjertestarterskab kunne?
Hjertestarterskabe skal være robuste og indeholde varmelegeme og blæser så de kan beskytte hjertestartere mod frost, vind, sol og andre udefrakommende påvirkninger.
Hjertestarterskabe skal være iøjnefaldende og derigennem være med til at gøre hjertestarterne synlige og nemme at finde i det offentlige rum.
Aflåsning af hjertestarterskabe med kode eller lås frarådes da der er risiko for at adgang til hjertestarteren forsinkes betydeligt.
Funktionen af et udendørs hjertestarterskab er at beskytte hjertestarteren mod de påvirkninger den udsættes for ved at hænge udenfor, dvs. mod frost, regn, sol osv. Det er vigtigt at de opbevares under den rette temperatur. Ellers kan både hjertestarteren, elektroder og batteri tage skade. Udendørs hjertestarterskabe indeholder derfor et varmemodul, der varmer skabet op når det er koldt udenfor. På samme måde, indholder det en blæser, der køler hjertestarteren såfremt skabet er placeret et sted hvor den er udsat for sol og varme.
Foruden at kunne beskytte AED’en mod miljømæssige påvirkninger, så anbefales det at hjertestartereskabet er iøjnefaldende (f.eks grøn farve og med lys) så de er synlige og nemme at identificere i gadebilledet. Endelig så kan et hjertestarterskab med fordel indeholde en alarm, der starter, når skabet åbnes. Derved skaber man opmærksomhed, når en hjertestarter tages i brug, hvilket øger sandsynligheden for at omkringværende personer kommer til hjælp.
Opsætning af udendørs hjertestarterskabe skal varetages af en elektriker. Det er vores erfaring fra mange steder i landet at dette kan gøres for ca. 2000 kr. + moms.
I tabellen nedenfor sammenlignes de mest brugte hjertestarterskabe i Danmark:
DefiSign 200 skab | DefiSign 210 skab | CA HSS100 skab | Arky skab | Rotaid Solid skab | |
|---|---|---|---|---|---|
 |  |  |  |  | |
Størrelse | 42 x 39 x 20 cm | 42 x 39 x 20 cm | 44 x 46 x 25 cm | 34 x 40 x 20 cm | 47 x 47 x 18 cm |
Varmelegeme | |||||
Ventilation | |||||
Alarm | |||||
Lås | |||||
Indbygget lys | |||||
Frostfri temperatur | Til -20 grader | Til -20 grader | Til -20 grader | Til -20 grader | Til -20 grader |
Registrering af hjertestartere
Sundhedstyrelsen anbefaler at alle hjertestartere i Danmark registreres centralt på hjertestarternetværket. Ved at registrere hjertestarteren øger det sandsynligheden for at den kan være med til at redde liv, fordi den bliver synlig og tilgængelig – for almindelige borgere og for de sundhedsfaglig medarbejdere, når der ringes 112.
Registrering sker på Trygfondens hjertestarterside (tryk på nedenstående logo):
Inden man går igang med at registreringen, skal man have følgende information om sin hjertestarter klar:
- Producent og model
- Serienummer
- Udløbsdato på elektroder
- Adresse og billede af hvor hjertestarteren er placeret
- Hvilket tidsrum den er tilgængelig
Følg vejledningen på Trygfondens hjemmeside. Når hjertestarteren er registreret bliver den synlig på hjertestarterkortet og for landets 112 vagtcentraler:
Find nærmeste hjertestarter
Lige nu er der registrereret ca. 20100 hjertestartere i Danmark. Man kan finde nærmeste på https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/find-hjertestartere
Man kan også downloade Trygfondens hjertestarter app til sin smartphone eller tablet. På den måde kan man nemt lokalisere den nærmeste hjertestarter uanset hvor man er. Derudover kan man på app’en se illustrationer af hvordan hjerte-lunge-redning udføres.
Opsummerende om opsætning af hjertestarter
- Det anbefales at hjertestartere er placeret så de er tilgængelige 24 timer i døgnet
- Når de placeres udenfor, skal de opbevares i specielle udendørsskabe som beskytter hjertestarterene mod frost og regn
- Det anbefales at hjertestartere bliver registreret i hjertestarternetværket
Kapitel 8 Hjertestarter til børn
Selvom det er meget sjældent kan børn også rammes af hjertestop. Årsagen til at hjertestoppet indtræder er ofte anderledes hos børn end hos voksne, men behandlingen er alligevel stort set den samme. En hjertestarter skal således også påsættes børn hurtigst muligt ved hjertestop så hjerterytmen analyseres og der afgives et stød såfremt det er nødvendigt. Som hos voksne, så forøger det sandsynligheden for genoplivning af børn med hjertestop.
I dette kapitel beskriver vi generelle forholdsregler ved brug af hjertestartere hos børn samt gennemgår principperne for genoplivning af børn.
Kan alle hjertestartere bruges til børn?
Det korte svar er ja. Alle godkendte hjertestartere i Danmark kan bruges til at genoplive børn med hjertestop. Er barnet >7år gammelt (ca. 25 kg) anbefales det at man anvender almindelige voksenelektroder. Er barnet 1-7 år gammelt (<25 kg) kan man anvende specielle børneelektroder som er mindre end voksenelektroder og som gør at der sendes et stød med lavere energi igennem barnet. Har man imidlertid ikke adgang til sådanne børneelektroder, så anbefales det at man blot bruger de almindelige voksenelektroder da de også effektivt vil kunne genetablere den normale hjerterytme ved hjertestop.
Hvad er funktionen af børneelektroder?
De fleste producenter af hjertestartere har udviklet specielle børneelektroder. De har 2 funktioner:
- at være mindre så de ikke rører hinanden når de er påsat det mindre barn (1-7 år, <25kg).
- at have indbygget større modstand (impedans) så styrken på stødet til barnet reduceres.
Børneelektroder er således mere skånsomme end voksenelektroder hos små børn, men de er som udgangspunkt ikke mere effektive til at genoplive et barn med hjertestop end voksenelektroder. Bruger man voksenelektroder er det imidlertid vigtigt at elektroderne påsættes så de ikke rører hinanden da hjertestarteren ellers vil kortslutte. Derfor anbefaler man at elektroderne påsættes med én elektrode på forsiden af brystet og én elektrode på ryggen så de ikke rører hinanden.
Det er vigtigt at huske at hvis man ikke adgang til børneelektroder, så skal man blot anvende voksenelektroder.
Hvordan virker hjertestartere hos børn med hjertestop?
En hjertestarter virker på nøjagtig samme måde hos børn som hos voksne. Det betyder at den analyserer hjerterytmen ved hjertestop. Hvis den identificerer at barnet har en hjertearytmi (alvorlig rytmeforstyrrelse på hjertet) som kræver et stød for at barnet kan genoplives, så oplader og anbefaler at der afgives stød. Desto hurtigere hjertestarteren påsættes et barn med hjertestop, desto større er sandsynligheden for at barnet kan genoplives. Læs mere om hvordan AED’er analyserer hjertearytmier HER.
Trin-for-trin guide til hjerte-lunge-redning og hjertestartere hos børn
- Er der tegn på at barnet har hjertestop?
- Bevidstløs
- Fravær af normal vejrtrækning
- Hvis ja, kald straks på hjælp og ring 112. Tilstedeværende person sendes efter den nærmeste hjertestarter.
- Start hjerte-lunge-redning med hjertemassage og indblæsninger.
- Hjertemassage
- Tryksted: Nederste del af brystbenet
- Trykdybde: Ca 1/3 af dybden af brystkassen
- Frekvens af tryk: ca. 100-120 tryk i minuttet.
- Indblæsninger
- Giv 2 indblæsninger. En indblæsning er sufficient når brystkassen hæver sig. Kan gives på 2 måder:
- mund til mund (større børn)
- mund til næse og mund (mindre børn)
- Giv 2 indblæsninger. En indblæsning er sufficient når brystkassen hæver sig. Kan gives på 2 måder:
- Hjertemassage
- Start med 5 indblæsninger da børn oftest har hjertestop på grund af iltmangel (f.eks. på grund af mad der er kommet galt i hals).
- Start herefter hjertemassage i form af 15 tryk i brystkassen efterfulgt af 2 indblæsninger. Det kaldes 15:2 algoritmen. Den anvendes altid hos børn (hos voksne er algoritmen 30:2). Man fortsætter med at give 15 tryk og 2 indblæsninger indtil hjertestarteren ankommer til stedet.
- Åben/tænd for hjertestarteren og følg anvisningerne.
- Placer den ene elektrode på barnets højresidige brystkasse.
- Placer den anden elektrode under barnet venstre armhule. Er det et lille barn kan denne elektrode placeres på ryggen. De 2 elektroder må ikke røre hinanden.
- Stop hjertemassagen og lad hjertestarteren analysere hjerterytmen.
- Hvis hjertestarteren siger ”stød anbefales” så skal der trykkes på den blinkende knappe for at levere stødet til barnet.
- Herefter genoptages hjertemassage og indblæsninger (15:2) i 2 minutter indtil hjerterytmen igen analyseres.
- Vågner barnet op, så stoppes hjertemassagen og indblæsningerne. Såfremt barnet ikke vågner op, så gentages trin 10 og 11 indtil ambulancen ankommer.
Hjertemassage til børn - hvordan?
Måden hvorpå der gives hjertemassage til børn er anderledes end for voksne. Er barnet <1 år, kan 1 af 2 fremgangsmåder anvendes
- 2-finger teknik: Tryk med to fingerspidser (pegefinger og langefinger) på brystkassen (anbefalet én-redder-teknik).
- 2-tommelfinger, omkransende teknik: Grib omkring spædbarnets brystkasse med begge hænder. Tryk med begge tommelfingre på brystkassen (anbefalet to-redder-teknik).
De 2 metoder er illustreret ved nedenstående illustrationer med 2-finger teknik til venstre og 2-tommelfinger, omkransende teknik til højre.
Opsummerende om hjertestartere til børn
- Alle godkendte hjertestartere i Danmark kan bruges til børn.
- Er barnet 1-7 år anbefales brug af børneelektroder. Er børneelektroder ikke tilgængelig, benyttes blot de almindelige voksenelektroder.
- Er barnet >7 år gammelt skal voksenelektroder anvendes.
- Hjertelungeredning startes med 5 indblæsninger idet børn oftest får hjertestop grundet iltmangel (f.eks fået noget galt i hals).
- Hjertemassage gives med 15 tryk i brystkassen efterfulgt af 2 indblæsninger (15:2 algoritmen).
Kapitel 9 Batteri, elektroder og eftersyn
Batterier og elektroder på hjertestartere skal udskiftes når hjertestarteren har været i brug ved hjertestop. Derudover skal de regelmæssigt udskiftes når deres holdbarhed udløber. Det er vigtigt at være opmærksom på dette. Tidligere undersøgelser har f.eks vist at op mod 1 ud af 4 gange hvor en hjertestarter ikke fungerede ved hjertestop, så skyldtes det at batteriet var udløbet. I Danmark oplever vi løbende tilfælde hvor en hjertestarter ikke kunne give det nødvendige stød grundet manglende strøm på batteriet.
I dette kapitel beskriver vi hvordan man tjekker holdbarhed på batteri og elektroder samt gennemgår hvad der skal kontrolleres ved et serviceeftersyn på en hjertestarter.
Batterier
Da hjertestartere skal kunne bruges alle steder, selv steder uden elektricitet, så er de udstyret med batterier. På den måde er de ikke afhængige af adgang til stikkontakter. Batterierne kommer i mange former. De fleste hjertestartere bruger batterier som er skabt specielt til den specifikke model, men nogen hjertestartere anvender også mere universelle batterier.
Idet funktionen af AED’er er afhængig af et velfungerende batteri, skal man være meget opmærksom på batteriets levetid. Når det nærmer sig udløb, skal det erstattes med et nyt. Ellers kan man ende med at stå i en situation hvor hjertestarten ikke kan afgive det nødvendige stød. Holdbarheden på batterier afhænger af producent og hjertestartermodel, og varierer typisk fra 2 til 6 år. Den beregnes fra den dag batteriet tages i brug, og kan derfor betragtes som den tidshorisont hvor batteriet kan holde hjertestarten klar på stand-by. Holdbarheden står ikke altid noteret på batteriet, men kan findes på producentens hjemmeside. I slutningen af dette kapitel har vi angivet holdbarhed på batterier til de mest brugte hjertestartere i Danmark. På batterier står istedet én eller flere af følgende dato’er anført som er vigtige at forstå betydningen af:
- Manufactured date: Denne dato angiver hvornår batteriet blev produceret.
- Install by date (sidste-dato-for-ibrugtagning): Denne dato angiver hvornår batteriet senest skal tages i brug for at have den fra producenten specificerende holdbarhed (som typisk er imellem 2 til 6 år). Så hvis det er anført at batteriet har en holdbarhed på 6 år, så gælder de 6 år fra den dag batteriet er taget i brug såfremt det er før sidste-dato-for-ibrugtagning.
- Expiration date (udløbsdato): Denne dato angiver udløbsdato på batteriet. Datoen kan være anført med en timeglas figur. Datoen ligger typisk mange år ude i fremtiden, f.eks op mod 10 år. Det betyder at batterier kan ligge på lager i flere år inden det tages i brug, og stadig have den anførte holdbarhed. Batteriet kan ikke bruges når udløbsdatoen er passeret, idet det ikke længere kan garanteres at batteriet fungerer korrekt.
Lad os tage et eksempel. Et batteri til DefiSign AED har en holdbarhed på ca. 6 år. Det betyder at når batteriet er installeret i hjertestarteren, så kan det holde hjertestarteren stand-by og klar til brug i 6 år. På selve batteriet er denne holdbarhedslængde dog ikke anført. Istedet er angivet udløbsdatoen (markeret med timeglas figur). På billedet ved siden af er udløbsdatoen marts 2027. Efter denne dato, kan batteries ikke anvendes. Tages batteriet derimod allerede i brug i 2019, kan det ikke holde til 2027 men istedet til ca. 2025 (svarende til 6 års holdbarhed efter ibrugtagning).
Ovenstående eksempel viser hvorfor det er vigtigt at man noterer sig hvornår batteriet tages i brug da det ofte afgør hvornår batteriet igen skal udskiftes. Vi anbefaler at man noterer sig data for installering af batteri, holdbarhedslængde og udløbsdato. Vi har lavet en tjekliste hvor vigtige datoer for batteri og elektorder kan noteres senere i kapitlet.
I tabellen nedenfor er anført holdbarhedstid på batterier til de mest brugte hjertestartere i Danmark.
Batteriet til DefiSign AED har en holdbarhed på ca. 6 år når det tages i brug.
Zoll AED PLUS hjertestarteren bruger 10 stk. litium batterier fra Duracell. De har en holdbarhed på ca. 5 år når de tages i brug.
Batteriet til Phillips HS1/FRX har en holdbarhed på ca. 4 år når det tages i brug.
Batteriet til Physio-Control lifepak 1000 har en holdbarhed på ca. 5 år når det tages i brug.
Batteriet til Mediana A15 har en holdbarhed på ca. 5 år når det tages i brug.
Batteriet til Schiller Fred Easy har en holdbarhed på ca. 5 år når det tages i brug.
Batteriet til Cardiac Science Powerheart G3 har en holdbarhed på ca. 5 år når det tages i brug.
Såfremt batteriet har været i brug ved hjertestop, anbefales det at batteriet udskiftes med et nyt. Det er for at sikre at batteriet også er klar til et nyt og potentielt langvarigt genoplivningsforsøg.
Elektroder
Velfungerende elektroder er en afgørende del af hjertestartere, da de forbinder hjertestarterkabinettet med personen der har hjertestop (læs mere i kapitel 1 “Hvad er en hjertestarter?“). Igennem elektroderne analyserer hjertestarteren personens hjerterytme (hjertediagram, EKG), og såfremt der er behov for stød sendes der strøm igennem elektroderne til hjertet.
Hver producent af hjertestartere laver deres egne elektroder. Når man anskaffer sig nye elektroder, er det derfor vigtigt at man køber elektroder som passer til ens model. Nedenfor er eksempel på elektroder fra 3 forskellige producenter:
Elektroder har begrænset holdbarhed som typisk ligger mellem 2 og 5 år afhængig af producent. Det er ikke selve elektroderne som udløber, men istedet den gél som klistrer elektroderne fast til personens bryst. Med tiden tørrer denne gel ud, og når det sker kan elektroderne ikke klistre sig ordenligt fast til brystkassen og hjertestarteren vil dermed ikke kunne analysere hjerterytmen eller levere et stød. Det er derfor vigtigt at man anvender elektroder hvor udløbsdatoen ikke er overskredet. Udløbsdatoen står noteret på elektrodeindpakningen. Lige så vigtigt er det at man anvender elektroder hvor indpakningen er ubeskadiget og ubrudt idet en åben indpakning også vil føre til udtørring af gelen.
Lad os tage et eksempel. Elektroder til DefiSign Life hjertestarter har en holdbarhed på 2,5 år. Det er vigtigt at disse elektroder udskiftes inden udløbsdatoen passeres for at sikre at elektroderne stadig kan klistre sig fast til brystkassen på den bevidstløse person med hjertestop. Når elektroderne opbevares skal de forblive i indpakningen (se billede) som skal være ubeskadiget og ubrudt. Kun i tilfælde af hjertestop skal indpakningen brydes og elektroderne tages ud af indpakningen for at blive påsat. Brydes indpakningen ved en fejl, eller er den beskadiget, skal man hurtigt muligt anskaffe sig nye elektroder.
Tjekliste til kontrol af batteri og elektroder
Vi har lavet en tjekliste hvorpå man kan notere de vigtigste datoer for udløb af batteri og elektroder. Bemærk at vi anbefaler at man én gang om måneden tjekker at statusindikatoren viser at hjertestarteren er velfungerende.
Serviceeftersyn og serviceaftaler
Når man erhverver sig en hjertestarter, er der ofte mulighed for at tilkøbe en serviceaftale så man slipper for selv at holde styr på udløb af elektroder og batteri. Man skal dog være opmærksom på at indholdet af sådanne serviceaftaler varierer betydeligt fra aftale til aftale, og fra udbyder til udbyder. Det er således ikke ligegyldigt hvilken servicetaler man vælger. Hos nogle udbydere af serviceaftaler er det primært inkluderet at man bliver alarmeret via e-mail når udløb af elektroder og batteri nærmer sig, men hvor man selv skal afholde udgiften til indkøb af disse. I andre, mere omfattende serviceaftaler, er udgifter til batteri og elektroder inkluderet i aftalen ligesom de mest omfattende serviceaftaler også inkluderer at hjertestarteren tjekkes én gang årligt for fejl og mangler og hvor man opdateres i brugen af denne. Når man vælger serviceaftale skal man være opmærksom på følgende spørgsmål:
- Bliver batterier og elektroder udskiftet gratis ved udløb?
- Bliver batterier og elektroder udskiftet gratis efter brug ved hjertestop?
- Kommer der tekniker på besøg for at kontrollere hjertestarteren?
- Inkluderer aftalen regelmæssig førstehjælpskursus og/eller opdatering i brug af hjertestarter?
Hvilken aftale man skal vælge afhænger af i hvor stor grad man selv vil være med til at holde hjertestarteren klar til brug. I de mindst omfattende aftaler skal man selv stå for køb og udskiftning af elektroder og batteri, mens man i de mest omfattende får dette gjort automatisk. Du kan læse om vores serviceaftaler her.
Opsummerende om batterier og elektroder til hjertestartere
- Batterier og elektroder har begrænset levetid, og skal udskiftes løbende når holdbarheden udløber eller når hjertestarten har været i brug ved hjertestop.
- Batteriets holdbarhedslængde er den tid som batteriet kan holde hjertestarteren stand-by og er typisk 2-6 år.
- For batterier, er det vigtigt at notere sig hvornår batteriet er installeret, batteriets holdbarhedslængde og det udløbsdato.
- Elektroder kan har typisk en holdbarhed på 2-3 år.
- Med en serviceaftale slipper man for at holde styr på levetid på batterier og elektroder. I nogle aftaler slipper man også for at købe nye når de udløber eller bruges ved hjertestop.
Kapitel 10 Tjekliste ved køb af hjertestarter
Skal du til at købe en hjertestarter? Så er der en række ting du skal være opmærksom på. Det gælder bl.a. hvilke krav og anbefalinger der er til hjertestartere i Danmark. Du skal også være opmærksom på hvad det koster at vedligeholde hjertestarteren, herunder omkostninger til løbende at udskifte batteri og elektroder. Det varierer nemlig meget fra model til model.
I dette kapitel gennemgår vi hvilke faktorer man skal være opmærksom på ved køb af hjertestarter. Vi har lavet en tjekliste som gør at man får styr på de vigtigste ting.
Hvad koster en hjertestarter?
Det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet. Prisen varierer meget og spænder fra under 10.000 kr til over 25.000 kr. Den samlede pris for at anskaffe sig en hjertestarter afhænger derudover også af om den skal hænge udenfor og man derfor også skal anskaffe sig et udendør skab, evt. udgifter til elektriker og om man vælger at tilkøbe en serviceaftale på hjertestarteren.
Køb eller leasing af hjertestarter?
Det er muligt at lease en AED hos flere forhandlere. Man skal dog være opmærksom på at leasing altid vil være betydeligt dyrere på sigt end at købe en hjertestater. En leasing aftale med hjertestarter og udendørs skab ligger typisk på omkring 500-600 dkr + moms per måned. Det svarer til 30.000-36.000 + moms på 5 år. Vælger man at sige sin leasing aftale op, skal man i de fleste tilfælde levere hjertestarteren tilbage til forhandleren. Til sammenligning kan en hjertestarter med udendørs skab erhverves for ca. 11.000-14.000 + moms. Leasing kan dog være fordelsagtig såfremt kun skal bruge hjertestarteren i en kortere periode på 1-2 år. Vi anbefaler derfor i langt de fleste tilfælde at man køber sin hjertestarter og evt. tegner en serviceaftale da det er den billigste løsning.
Krav og anbefalinger til hjertestarere i Danmark
Ved indkøb af hjertestartere bør man notere sig AED’ens funktionalitet med udgangspunkt i sundhedstyrelsen 13 anbefalinger. Af disse 13 anbefalinger er 4 kernekrav:
Data udlæsning fra en anvendt hjertestarter skal foregå så enkelt som muligt. Den nødvendige software bør ligge gratis til rådighed på internettet.
Forhandleren bør være i stand til at servicere hjertestarteren ved behov, inkl. dataudlæsning.
Hjertestarteren skal have en dansk stemmeguide som bør opfylde ERCs retningslinjer.
Hjertestarterens software bør kunne opdateres til at følge nye internationale og nationale anbefalinger.
Om de forskellige hjertestartere der tilgængelige i Danmark lever op til disse 4 kernekrav fra sundhedsstyrelsen er anført i tabellen i Kapitel 4. De 9 øvrige forhold man kan notere sig er:
Det europæiske genoplivningsråd opfordrer til brug af hjertestartere med feedback system til måling af kvaliteten af hjertemassage (trykdybde og hastighed).
Leverandøren af hjertestarteren bør kunne fremvise en overensstemmelseserklæring, som dokumenterer at hjertestarteren lever op til Direktiv 93/421E0F om medicinsk udstyr, og produktet dermed er korrekt CE- mærket