Hjertestarter
Den ultimative guide
Kendskab til hjertestartere kan betyde forskellen på liv eller død. Vi har derfor lavet Danmarks mest omfattende hjertestarter guide.
Guiden er er skrevet af læge med ekspertise i genoplivning og hjertestop. Ved hjælp af den vil du lære alt hvad der er behov for at vide om hjertestartere.
Guiden er opdelt i 10 letlæselige kapitler – fyldt med gode illustrationer. God læselyst!
Kapitel 1 Hvad er en hjertestarter
En hjertestarter kaldes også for AED (Automated External Defibrillator). Det er en transportabel enhed som kan analysere hjerterytmen hos personer med hjertestop og levere et stød igennem brystkassen til hjertet såfremt der er behov for det.
Da AED’er er transportable og ikke vejer ret meget, kan de hurtigt bæres hen til personer som har hjertestop. Desto hurtigere AED’en påsættes personer med hjertestop, desto større er sandsynligheden for at genoplive personen.
Ved hjertestop er tid yderst kostbar. For hvert minut der går efter hjertestoppet er indtruffet falder chancen for at overleve med ca. 10%.
4 vigtige fakta om hjertestartere
AED’er kan analysere hjerterytmen hos personer med hjertestop og afgive et stød for at genstarte hjertet.
Adgang til AED’er spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for at overleve et hjertestop.
Desto hurtigere AED’en kan påsættes ved hjertestop, desto større er sandsynligheden for at den kan genoplive personen.
Effektiv hjerte-lunge-redning øger sandsynligheden for at stød fra en AED kan genoplive en person med hjertestop.
Grundlæggende opbygning og funktion
Helt simpelt, så består en hjertestarter/AED af et kabinet med tilknyttede elektroder.
I kabinettet sidder batteriet og computeren. Samlet vejer det < 3,5 kg på stort set alle modeller og fylder ikke mere end en lille kasse. De kan således nemt og hurtigt bæres hen til personer som har hjertestop. Funktionen af elektroderne er at forbinde kabinettet med den person som har hjertestop. Igennem elektroderne løber signaler fra personens hjerte (hjertediagram, EKG) til computeren i kabinettet. Skal der afgives stød, så løber der strøm fra batteriet igennem elektroderne til personen med hjertestop.
Afgørende for overlevelse
Hjertestartere spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for at overleve et hjertestop. I Danmark overlever blot ca. 12% af personer der rammes af hjertestop uden for hospitalet.
Overlevelsen stiger markant såfremt der er en AED til stede. Undersøgelser har vist at blandt personer der falder om med bevidnet hjertestop på grund af en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter, så er overlevelsen helt oppe på 67% såfremt en hjertestarter er tilstede.
AED’er bør derfor være nemt tilgængelig for alle, på arbejdspladser, skoler, sportspladser, sportshaller og nær ens hjem. Det kan være livsreddende.
Opsummerende om hvad en hjertestarter er
- En hjertestarter/AED er en transportabel enhed som kan afgive et livsreddende stød ved hjertestop
- Den består af et kabinet (med batteri og computer) samt tilknyttede elektroder
- Elektroderne forbinder hjertestarteren med personen som har hjertestop
- En hjertestarter forøger markant sandsynligheden for at en person med hjertestop kan overleve
Kapitel 2 Hvordan virker en hjertestarter?
Hjertestop skyldes ofte en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse på hjertet (hjertearytmi). Sådan en hjerterytmeforstyrrelse kan være forårsaget af mange forskellige omstændigheder, hvoraf den hyppigste er en blodprop i hjertet.
Hjertestartere kan genetablere den normale hjerterytme og dermed genstarte hjertet ved at sende et elektrisk stød igennem brystkassen.
I dette kapitel beskriver vi hvad et hjertestop er, hvilke hjerterytmeforstyrrelser der kan medføre hjertestop og hvordan hjertestartere kan genoplive personer ved hjælp af et stød.
Hvad er hjertestop?
For at forstå hvordan AED’er virker ved hjertestop, er det nødvendigt at man kender til nogle grundlæggende principper omkring hvad hjertestop er.
Hjertestop er en tilstand hvor hjertet ikke pumper blodet rundt i kroppen. Det medfører at personen falder bevidstløs om, bliver bleg og ikke trækker vejret normalt. En person har per definition hjertestop når følgende 2 ting er opfyldt:
- Personen er bevidstløs
- Personen har fravær af normal vejrtrækning
Bemærk at fravær af puls ikke er et kriterie for at konstatere at en person har hjertestop. Det skyldes at det kan være vanskeligt at måle efter puls i stressede situationer. At mærke efter puls er således primært forbeholdt sundhedsfaglige personer, primært læger og sygeplejersker.
Hvor mange rammes af hjertestop?
I Danmark rammes op mod 4000 mennesker af hjertestop uden for hospital hvert år. Af dem, lykkes det kun at genoplive ca. 1 ud af 10. Det svarer til at ca. 10 personer har hjertestop i Danmark per dag, hvoraf kun én genoplives.
Hvad er årsagen til hjertestop?
De fleste pludselige hjertestop i Danmark skyldes en blodprop i hjertet. Men også mange andre tilstande kan medføre hjertestop herunder:
- Blodprop i hjertet
- Fortykket hjerte (hypertrofisk kardiomyopati)
- Medfødte fejl i hjertets rytmesystem
- Forstyrrelser i kroppens væske- og saltbalance
- Blodprop i lungen
- Stor blødning
- Mangel på ilt
- Forgiftninger
- El ulykker
Samlet for hjertestop – uanset årsag – er at blodet ikke pumpes rundt i kroppen. Det medfører øjeblikkelig skade af organer som er meget iltkrævende, især hjerne, hjerte og nyrer. Såfremt hjertestoppet ikke behandles, vil der indtræde irreversibel skade indenfor få minutter.
Stødbar og ikke-stødbar hjertestop
Der skelnes overordnet set mellem 2 typer af hjerterytmer hos personer der har hjertestop:
Kaldes også stødbar hjertestop. Her er der behov for stød fra hjertestarter.
Kaldes også ikke-stødbar hjertestop. Her er der ikke behov for stød fra hjertestarter, men basal hjerte-lunge-redning.
Det betyder at nogle personer med hjertestop har en hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter for at de kan genoplives, mens andre har hjertestop uden at have en hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød. Det kan umiddelbart være vanskeligt at forstå at der kan være hjertestop uden at hjertet har en hjerterytmeforstyrrelse. Men et eksempel på dette er ved en stor blodprop i lungen. Her fejler hjertet ikke noget, men kan ikke pumpe blodet rundt i kroppen idet blodproppen i lungen forhindrer dette.
Den basale behandling af hjertestop følger nøjagtig de samme principper uanset om der er stødbar eller ikke-stødbar hjertestop. Det vil sige hjerte-lunge-redning med hjertemassage og påsætning af hjertestarter så hurtigt som muligt.
Man kan ikke se på på personen med hjertestop om de har stødbare eller ikke-stødbare hjerterytmer. Det skal AED’en afgøre. Såfremt den identificerer at der er en stødbar hjerterytmeforstyrrelse vil den lade op og anbefale at der afgives stød. Hvis den derimod registrerer at der er en ikke-stødbar hjerterytme, så vil den ikke afgive stød men istedet anbefale at man fortsætter med basal hjerte-lunge-redning. I sådanne tilfælde kan hjerte-lunge-redningen medføre at den ikke-stødbare hjerterytme erstattes af en stødbar hjerterytme hvorefter hjertestarteren vil anbefale at der afgives stød.
Typer af stødbare hjerterytmeforstyrrelser
Ved de fleste hjertestop, også de ikke-stødbare hjertestop, vil hjertets normale rytme imidlertid erstattes af en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse (hjertearytmi). Hjertets normale rytme (kaldet sinus rytme) forårsages af elektriske signaler som medfører en koordineret sammentrækning af hjertet, og dermed et hjerteslag som pumper blodet rundt. Ved hjertearytmi fungerer dette system ikke korrekt. Nogle hjertearytmier er harmløse, mens andre er livstruende og medfører hjertestop. Der findes 2 former for alvorlig hjertearytmi som kan forårsage hjertestop og hvor der er behov for stød fra en AED for at personen kan genoplives; ventrikelflimmer og ventrikulær takykardi
Hjertestartere ved hjertestop
Ved hjertestop er tid altafgørende. Undersøgelser har vist at sandsynligheden for overleve falder med 7-10% for hvert minut personen har hjertestop.
Tid er afgørende for at overleve
Det er årsagen til at hurtig adgang til AED’er spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for at overleve et hjertestop. Når hjertestarteren afgiver et stød løber strømmen fra den ene elektrode til den anden elektrode for så bagefter at løbe tilbage igen (“frem og tilbage”, bifasisk stød). På den måde løber strømmen direkte igennem hjertet:
Sådan et elektrisk stød kan effektivt stoppe de hjerterytmeforstyrrelser (ventrikel flimmer eller ventrikulær takykardi) som er årsag til hjertestop i de fleste tilfælde.
Nedenfor er et eksempel på en person som pludselig får hjertestop og hvor en AED afgiver stød så den normale hjerterytme genetableres og personen genoplives.
Opsummerende om hvordan en hjertestarter virker
- Ved hjertestop er tid afgørende - sandsynligheden for at overleve falder med 7-10% for hvert minut personen har hjertestop
- Årsagen til pludselig hjertestop er ofte en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse på hjertet (hjertearytmi) som kræver stød for at personen kan overleve
- Hjertestartere kan hurtigt analysere hjerterytmen hos personer med hjertestop og afgive et stød såfremt der er behov for det
Kapitel 3 Hvem kan bruge dem?
Hjertestartere kan bruges og betjenes af alle – selv af børn. Det kræver som udgangspunkt ikke forudgående kendskab til hjertestartere at anvende dem. Når man trykker på startknappen, så fortæller den dig ved hjælp af lyd-instruktioner og grafiske billeder præcis hvad du skal gøre. De kan ikke betjenes forkert, og vil kun kunne afgive stød såfremt den bevidstløse person har en alvorlig rytmeforstyrrelse på hjertet som kræver stød for at personen kan overleve.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man tager et førstehjælpskursus der inkluderer oplæring i brug af hjertestartere, hvis man har adgang til en hjertestarter.
Hvem kan bruge en hjertestarter?
Voksne og børn med ingen eller minimal uddannelse i brug af hjertestartere kan som udgangspunkt anvende en hjertestarter, idet den har indbygget en stemmevejledning som guider brugeren igennem forløbet. Både hjerteforeningen og sundhedsstyrelsen anbefaler dog at udvalgte personer tager kursus i brug af hjertestartere for at sikre den størst mulige effekt af disse.
Selvom hjertestartere er meget instruktive, og der ikke kræves kursus i brug af hjertestartere, anbefaler Hjerteforeningen, at man ved køb af hjertestarter tilkøber et kursus i livreddende førstehjælp og oplæring i brug af hjertestarteren
Personer der befinder sig i umiddelbar nærhed af opsatte hjertestartere bør have viden om hvordan disse anvendes, da selv kort uddannelse i brug af hjertestartere vil føre til bedre håndtering af denne (hastighed, korrekt elektrodeplacering m.v.).
Hjertestarterkursus
Det er således anbefalingen at de fleste mennesker med adgang til hjertestartere tager et kursus i hvordan de bruges. Et optimalt kursus skal indeholde baggrundsinformationer omkring hjerte-lunge-redning og hjertestartere kombineret med praktiske øvelser hvor genoplivning afprøves på genoplivningsdukker. Kurserne skal følge retningslinjerne fra det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Counsil, ERC) og Dansk Råd for Genoplivning (DRG). Det anbefales, at der gennemføres uddannelse i såvel hjerte-lunge-redning som i brugen af hjertestartere, idet disse to komponenter komplementerer hinanden, og fører til en større samlet effekt end hver for sig. Ligeledes anbefales det at holde sin viden opdateret.
Vi anbefaler at man på et hjertestarterkursus lærer:
- Hvordan hjertestop konstateres
- Alarmeringsprocedure
- Hvad er en hjertestarter
- Korrekt betjening af hjertestarter
- Information om forskellige hjertestartere
- Hvordan en hjertestarter registreres
- Hvordan man udfører effektiv hjertelungeredning
"Uddannelse i brug af hjertestarter skal følge internationale og nationale anbefalinger. Fremadrettet tilstræbes det, at der undervises i både hjerte-lunge-redning og brugen af hjertestartere."
Læs mere om hjertestarterkursus her.
TrygFondens hjerteløberordning (hjerteløber)
Hjerteløberprojektet er initieret af TrygFonden med henblik på at øge overlevelsen hos personer med hjertestop. Nedenfor kan du læse om hjerteløber ordningen, herunder hvordan man bliver hjerteløber:
Hjerteløber er et projekt der er organiseret af TrygFonden og består af frivillige personer som melder sig til at yde hjerte-lunge-redning og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden. Når alarmcentralen modtager et opkald om hjertestop, sender den således en ambulance og ved hjælp af en mobil-app de nærmeste hjerteløbere afsted til adressen.
Når man er hjerteløber kan man blive tildelt en af 2 opgaver:
- Løbe direkte til adressen hvor der er hjertestop for at hjælpe med hjerte-lunge-redning.
- Løbe til den nærmeste hjertestarter og tage den med hen til personen der har hjertestop.
Hvilken af de 2 opgaver man får tildelt afhænger af hvor tæt man er på en hjertestarter og personen med hjertestop.
Alle voksne som er fyldt 18 år kan blive hjerteløber. Det anbefales, at man føler sig hjemme i hjertelungeredning, når man melder sig som hjerteløber. Så kan man gøre den største forskel ved et hjertestop. Det er dog altid bedre at gøre noget end at lade være – og derfor kan alle melde sig som hjerteløber. Det er fordel med en robust personlighed, da man kan opleve dramatiske situationer, der kan påvirke en.
Man tilmelder sig og modtager alarmer via Hjerteløber-appen, som kan downloades i App Store eller via Google Play. Når appen er downloadet og åbnes, kan man tilmelde sig ved at trykke “tilmeld” nederst til højre. Man kan tilmelde sig uanset hvor i Danmark, man bor, men man kan kun blive alarmeret til hjertestop i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland
Når alarmcentralen modtager et opkald om formodet hjertestop, vil den kunne aktivere hjerteløbere der indenfor en afstand af 1800 meter fra hjertestoppet. Hjerteløber-appen laver en alarm og hjerteløberen kan vælge at acceptere (tryk “ja”) eller afslå (tryk “nej”) at løbe til hjertestoppet. Det er helt frivilligt og det er fuldt forståeligt at man ikke altid har mulighed for at hjælpe! Flere hjerteløbere aktiveres på samme tid.
Lige nu er ordningen aktiv i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. Hjerteløberprojektet er startet i samarbejde med Akutberedskabet i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden er blevet valgt, da der her bor 1,8 mio. mennesker. Det betyder, at erfaringer med hjertestop, hjerteløbere og app. hurtigt kan indsamles på baggrund af det høje indbyggerantal. I Oktober 2018 blev Region Midtjylland inkluderet i hjerteløberprojektet.
Læs mere om hjerteløberordningen på TrygFondens hjemmeside. Læs også om førstehjælpskurser og hjertestarterkurser.
Opsummerende om hvem der kan bruge hjertestartere
- Hjertestarere er udviklet så de kan bruges af alle
- Sundhedsstyrelsen anbefaler at man jævnligt tager et kursus i førstehjælp med brug af hjertestarter
- Et førstehjælpskursus skal indeholde teori og praktiske øvelser der inkluderer brug af hjertestarter
- Er man tryg ved hjerte-lunge-redning kan man hjælpe med at redde liv ved at tilmelde sig hjerteløber-ordningen
Kapitel 4 Sammenligning af hjertestartere
Der findes mange forskellige hjertestartere på markedet. Det er dog vigtigt at huske at de alle – uanset producent og pris – kan afgive det stød som stopper de alvorlige hjerterytmeforstyrrelser ved hjertestop således at den normale hjerterytme genvindes og personen genoplives.
Forskellen på hjertestartere er således primært deres design, batterilevetid, elektrodelevetid, garanti og måden hvorpå de guider brugeren ved hjælp af lyd og billeder. I dette kapitel sammenligner vi de mest anvendte hjertestartere på de vigtigste parametre.
Hvorfor er der forskellige hjertestartere?
Antallet af forskellige hjertestartere stiger år for år. Nye producenter kommer jævnligt til, og hver producent kan have flere modeller af hjertestartere. Det kan sammenlignes med markedet for biler hvor der er mange producenter (Mercedes, Audi etc.) og forskellige modeller (for Audi f.eks. A5, A4). Producenterne indenfor hjertestartere inkluderer store firmaer som Schiller, Zoll og Stryker der også producerer andre typer af lægevidenskabelige instrumenter. Det vigtigste for forbrugerne at vide er dog at alle godkendte hjertestartere kan levere det stød som kan betyde forskellen på liv og død ved hjertestop. Den primære forskel på de forskellige hjertestartere er således ikke deres hovedfunktion (at afgive et stød), men istedet følgende parametre:
Producent, design og størrelse
Holdbarhed på batteri og elektroder
Robusthed og længden på garanti
Hvordan instruktioner gives til brugerne
De fleste producenter er er store virksomheder med mangeårig erfaring i produktion af medicinsk udstyr.
Producenter af hjertestartere |
|---|
Schiller (DefiSign AED), Zoll, Stryker (Physio-Control), Phillips, Cardiac Science (Powerheart), Primedic |
Certificeringsprocesen med at få hjertestartere godkendt til brug kræver omfattende dokumentation af deres funktion. Helt specifikt kræver det CE-certificering for at blive solgt i Europa. CE-certificering beviser, at hjertestarteren er blevet vurderet og opfylder EU’s bestemmelser om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Man kan derfor være sikker på at alle hjertestarterne i Europa virker efter hensigten og som anført fra producenten.
Selvom alle hjertestartere har gennemgået samme CE-certificering, adskiller de sig feks. fra hinanden på en række parametre herunder:
Holdbarhed på batteri | Holdbarhed på elektroder | Garanti | Robusthed* | Pris på hjertestarter |
|---|---|---|---|---|
Varierer fra 2 til 6 år | Varierer fra 2 til 5 år | Varierer fra 5 til 10 år | Varierer fra IP24 til IP55 | Varierer fra <10.000 til >20.000 kr |
*Robusthed for støv og vand anføres med en IP klassificering (Ingress Protection). IP klassificering anføres med 2 tal, f.eks. IP55. Det første tal betegner hjertestarterens evne til at modstå støv mens det andet tal betegner hjertestarterens evne til at modstå vand. Desto større tallet er, desto bedre beskyttet er den. IP klassificering på hjertestartere varierer fra IP24 til IP55. En klassificering på IP55 som flere hjertestartere har betyder at de er støvskærmet og kan tåle at blive udsat vandstrålig (spuling fra slange) uden at de tager skade eller der indtrængen fugt. Sådanne hjertestartere kan f.eks tåle at være placeret i svømmehaller.
Direkte sammenligning af forskellige hjertestartere
I tabellen nedenfor har vi sammenlignet de mest brugte hjertestartere i Danmark på de vigtigste parametre herunder størrelse, levetid på batteri og elektroder samt længden på garanti fra producenten.
DefiSign AED | ZOLL AED Plus | Phillips FRx | Phillips HS1 | Physio-Control CR Plus | Physio-Control LP1000 | CS Powerheart G3 Plus | Schiller Fred Easy | Mediana A15 | ZOLL AED 3 | CardiAid AED | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |  |  |  |  |  |  |  |  |  |  | |
Størrelse, cm | 31 x 25 x 10 | 29 x 25 x 13 | 22 x 18 x 6 | 31 x 19 x 7 | 24 x 20 x 11 | 28 x 23 x 9 | 31 x 27 x 8 | 23 x 22 x 7 | 29 x 24 x 9 | 25 x 24 x 13 | 30 x 30 x 11 |
Vægt, kg | 2,5 | 3,0 | 1,6 | 1,5 | 2,0 | 3,2 | 3,0 | 1,6 | 2,6 | 2,5 | 3,1 |
Dansk lydinstruktion | |||||||||||
Støv- og vandafvisning | IP55 (høj) | IP55 (høj) | IP55 (høj) | IP21 | IPX4 | IP55 (høj) | IP24 | X4 | IP54 | IP55 (høj) | IP55 (høj) |
Holdbarhed på batteri | 6 år | 5 år | 4 år | 4 år | 2 år | 5 år | 4 år | 5 år | 5 år | 3 år | 2 år |
Holdbarhed på elektroder | 2,5 år | 5 år | 2 år | 2 år | 2 år | 2 år | 2 år | 2 år | 2,5 år | 5 år | 3 år |
Metronom | |||||||||||
Strømstyrke, joule | 120-150-200 | 120-150-200 | 150-150-150 | 150-150-150 | 200-300-360 | 200-300-360 | 200-300-300 | 150-150-150 | 185-200 | 120-150-200 | 170-270 |
Garanti | 10 år | 7 år | 8 år | 8 år | 8 år | 5 år | 7 år | 7 år | 5 år | 8 år | 6 år |
Børnefunktion | |||||||||||
Børne metode | Børne elektroder | Børne elektroder | Børne nøgle | Børne elektroder | Børne elektroder | Børne elektroder | Børne elektroder | Børne elektroder | Børne knap | Børne knap | Børne elektroder |
Video display | |||||||||||
Opfylder Sundhedsstyrelsens krav |
*Metronom: Lydsignal som under genoplivningen angiver den optimale hastighed hvormed hjertemasssagen skal gives.
Opsummerende om forskellige hjertestarere
- Alle godkendte hjertestartere i Danmark kan levere det stød som kan genstarte hjertet ved hjertestop
- Forskellen på hjertestartere i Danmark er primært design, levetid på batteri og elektroder, længden på garanti og hvordan instruktioner gives til brugerne
Kapitel 5 Test af hjertestartere
Hvilken hjertestarter er bedst? Det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet. Der er intet entydigt svar på dette. Alle hjertestartere kan levere det stød som kan genstarte hjertet ved hjertestop. Der er ingen undersøgelser som har vist at én hjertestarter er mere effektiv end den anden til at genoplive personer med hjertestop.
I dette kapitel gennemgår vi hvilke faktorer der kan have betydning for hvilken hjertestarter der egner sig bedst til specifikke situationer.
Bedst i test?
Lad os slå fast med det samme, at der ikke findes nogen objektive undersøgelser der dokumenterer at én specifik hjertestarter er bedre end andre til at genoplive personer med hjertestop. Nogle forhandlere af hjertestartere anfører alligevel engang imellem at en specifik hjertestarter er “bedst i test” eller “mest brugervenlig“. Det er dog ikke baseret på objektive videnskabelige undersøgelser. Det vil heller ikke være praktisk muligt, da antallet af forskellige hjertestartere er meget stor og stiger år for år (se tabel i kapitel 4). Bliver man derfor præsenteret for sådanne udsagn af forhandlere skal man som udgangspunkt være kritisk og som minimum bede om dokumentation for udsagnet – herunder hvilke hjertestartere der er sammenlignet i testen, hvordan de er sammenlignet, om testen er uvildig og hvem der har deltaget i testen.
Der er ingen uvildige videnskabelige undersøgelser der har dokumenteret at nogle af de godkendte hjertestartere på markedet er bedre end de andre til at genoplive personer med hjertestop.
Hjertestartere adskiller sig dog fra hinanden ved en lang række af objektive egenskaber som anført i Kapitel 4. Det drejer sig f.eks. om pris, størrelse, længde på garanti, længde på holdbarhed på elektroder og batteri. Ved at rank score hjertestarterne baseret på de 13 objektive punkter anført i Tabellen i Kapitel 4, opnås følgende resultat:
Dette resultat kan heller ikke bruges til at konkludere noget definitivt hvilken er bedst, da non-tekniske egenskaber som hvordan hjertestarteren vejleder brugerne ikke indgår. Man kan dog konkludere at modeller fra DefiSign, Zoll og Phillips generelt scorer højt på objektive tekniske parametre.
Der kan være specifikke omstændigheder vedrørende hvor hjertestarteren skal bruges, som gør nogle mere velegnede end andre. For eksempel er Schiller Fred Easy mest velegnet hvis man påtænker at skulle have hjertestarteren med rundt i en rygsæk, da det er den mindste og letteste hjertestarter.
Opsummerende om test af hjertestartere
- Der findes ingen videnskabelige undersøgelser som viser at den ene hjertestarter er bedre end den anden
- Modeller fra DefiSign, Zoll og Philips scorer generelt højt på objektive tekniske parametre
- Nogle hjertestarere kan have helt specifikke egenskaber som gør dem mest velegnet til specifikke situationer
Kapitel 6 Trin for trin guide til brug af hjertestarter
Selvom hjertestartere er nemme at bruge i tilfælde af hjertestop, er det en fordel at man har forudgående og opdateret kendskab til hvordan de anvendes. Selv efter træning og kursus i hjertestartere, viser undersøgelser at mange mennesker efter få år glemmer hvordan de bruges mest hensigtsmæssigt.
I dette kapitel har vi derfor lavet en nem “trin-for-trin” guide til hvordan hjertestartere bruges. På den måde kan man sikre sig at ens færdigheder holdes ved lige. Guiden kan printes ud.
Sådan bruges en hjertestarter
Når det er konstateret at en person har hjertestop, skal følgende 3 ting iværksættes:
- Ring 112 og slå alarm
- Påbegynd hjerte-lunge-redning med hjertemassage
- Hent nærmeste hjertestarter
Så snart AED’en ankommer til stedet, skal den påsættes personen med hjertestop uden forsinkelse så den kan analysere hjerterytmen. Det gøres ved at følge nedenstående 7 trin:
Tænd hjertestarteren. Dette gøres enten ved at åbne for låget på hjertestarteren eller ved at trykke på “tænd” knappen (afhængig af hjertestarter). Følg herefter lyd- og billedinstruktionerne.
Fjern beklædningen fra personens bryst så brystkassen blotlægges og er bar.
Sæt elektroderne på personens brystkasse nøjagtig som illustreret på elektroderne. Den ene elektrode skal påsættes på forsiden af personens højresidige brystkassehalvdel. Den anden skal påsættes så langt ude til venstre som muligt på personens brystkasse.
Hjertestarteren vil nu analysere hjerterytmen. Ved de fleste hjertestartere må man ikke røre ved personen når hjerterytmen analyseres, og de vil i så fald sige “rør ikke ved patienten”.
Hvis hjertestarteren identificerer at der er en stødbar hjerterytme (se kapitel 2), så vil den lade op og anbefale at der afgives stød. De fleste modeller er semi-automatiske hvilket betyder at man skal trykke på en blinkende knap (oftest rød knap) for at afgive stød. Hjertestarteren vil sige “tryk på den blinkende knap for at afgive stød”. Det er vigtigt at man sørger for at ingen omkringstående personer rører ved personen med hjertestop når der afgives stød. Det kan man bla. sikre sig ved at sige “alle væk, der afgives stød” lige inden man trykker på knappen.
Efter at der er givet stød påbegyndes med det samme igen hjerte-lunge-redning med hjertemassage i 2 minutter. Såfremt hjertestarteren under punkt 5 ikke anbefalede stød påbegyndes også hjerte-lunge-redning med hjertemassage. I begge tilfælde siger den “genoptag hjertemassage”
Når de 2 minutter er gået gentager hjertestarteren automatisk punkt 4 til 6.
Ovenstående 7 trin er generelle og gælder for alle hjertestartere.
Nedenfor er fremgangsmåden visualiseret ved hjælp af DefiSign AED.
Hent nærmeste hjertestarter.
Åbn hjertestarteren ved at løfte låget ved det gule mærkat “open” på forsiden.
Når låget er åbnet tænder hjertestarteren automatisk og guider jer videre.
Den vil nu bede jer om at ringe 112.
Ved at trykke på knappen øverst til højre kan der skiftes sprog. Der kan vælges mellem dansk, tysk og engelsk. Er hjertestarteren købt i Danmark vil den som standard være indstillet til dansk.
Hjertestarteren vil bede jer om at placere stødelektroderne på personens nøgne brystkasse.
Stødelektroderne findes i låget som vist på billedet. Åbn indpakningen og tag elektroderne ud.
Kig på billederne/illustrationerne på elektroderne og placer dem på personens bryst som anvist.
Hjertestarteren vil nu automatisk begynde at analysere hjerterytmen.
Hvis hjertestarteren anbefaler at afgive stød vil den fortælle dette og begynde at lade op. Når stødet skal afgives, vil den bede om at du trykker på den blinkende stødknap som er vist på billedet.
Uanset om der afgives stød eller ej, så fortsætter man nu med hjerte-lunge-redning i 2 minutter. Hjertestarteren vil efter 2 minutter fortælle at I ikke skal røre ved personen. Hjertestarteren analyserer nu igen hjerterytmen og bestemmer om der skal afgives stød eller ej.
Trin 7 og og trin 8 gentages med 2 minutters intervaller indtil personen er genoplivet eller ambulancen ankommer. Det betyder at hjertestarten hvert 2. minut vil bede jer om ikke at røre ved personen fordi den skal analysere hjerterytmen. Læs mere om genoplivning og brug af hjertestartere i vores ultimative guide til førstehjælp.
Det er vigtigt at huske at man kan ikke gøre noget forkert! Man skal bare følge AED'ens instruktioner. Den vil aldrig kunne give et stød uden at personen har en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse som kræver stød fra en hjertestarter.
Hjertestarter manualer
Download de tekniske hjertestartermanualer til de mest hyppige hjertestartere i Danmark nedenunder
Opsummerende om trin-for-trin brug af hjertestarter
- Hjertestartere skal påsættes personer med hjertestop hurtigst muligt
- Når de tændes, fortæller de med lyd- og billedinstruktioner præcis hvad der skal gøres
- Man kan ikke afgive stød medmindre personen har en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse der kræver stød fra hjertestarter
Kapitel 7 Opsætning og registrering af hjertestarter
Da chancen for at overleve et hjertestop stiger markant hvis der hurtigt – indenfor minutter – ydes livreddende førstehjælp med hjertestartere, har Sundhedstyrelsen fremsat en række anbefalinger til hvor og hvordan de skal opsættes og registreres.
Vigtigst er det at de er placeret hvor de kan gøre gavn, og at de er tilgængelige 24 timer i døgnet.
I dette kapitel beskriver vi hvor hjertestartere bør være placeret, hvordan udendørsskabe opsættes og hvordan hjertestartere registreres så flest muligt kan få gavn af den.
Hvor skal hjertestartere placeres?
Når man anskaffer sig en hjertestarter – uanset om det er til privat bolig, virksomhed, boligforening eller andet – skal den opsættes og registreres. Der er derfor en række vigtige spørgsmål man skal gøre sig overvejelser omkring:
- Hvor skal den hænge? Udenfor eller indenfor?
- Hvilket skab skal skal man bruge?
- Hvem skal hænge det op?
- Skal den registreres?
Op mod 2 ud af 3 hjertestartere er låst inde efter fyraften.
Det betyder at de ofte ikke er umiddelbart tilgængelig for de hjertestop som sker udenfor arbejdstid, hvilket er ca. halvdelen af alle hjertestop. Det er et stort problem og koster menneskeliv hvert år. Hjerteforeningen og sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at man placerer og opsætter sin AED så den nemt kan nås 24 timer i døgnet.
Hjerteforeningen anbefaler, at alle hjertestartere er tilgængelige hele døgnet